Cykelfællesskab for seniorer i Valby/Sydhavn

Hvornår
20. aug 2019 kl. 09:30 til 10:30
Hvor
Valby hal, Julius Andersensvej 3, 2450 København SV, Danmark
Hvem
Alle fra 65 år.
Begynder, Letøvede, Øvede

Nummer
2019 21 32 3001

DGI Storkøbenhavn, Copenhagen Floorball Club og Københavns Kommune står bag Cykelfælleskab for Seniorer i Valby/Sydhavn. Det er for alle over 65 (eller lige der omkring) der har lyst til at cykle med andre. 

Vi cykler tur hver tirsdag fra kl. 9.30 til 10.30.  Vi kører fra Copenhagens Floorball Club, Julius Andersens Vej 1, 2450 København. Indgang til klubben gennem den gl. Valbyhal. 

Det er gratis at være med.

I en periode vil der være en eller flere af DGIs cykelguider der sørger for at lægge ruterne. Hen af vejen, når I har lyst til at byde ind med ruter og vise steder frem som I kender, overtager nogle af jer (dem der har lyst) selv guiderollen. Vi taler om det i gruppen, hen af vejen. Ligesom vores cykelguider vil hjælpe med tips og tricks til sikker og tryg cykeltur.  

Hver gang vi mødes, fortæller dem der har planlagt en rute, hvor der køres hen og hvor langt det er. Derefter vælger man hvilken gruppe man vil køre i.

Hvis du selv har lyst til at stå for en rute næste gang, fortæller du det til de andre og så er det dig der har teten næste gang.

Alle er velkommen. Der er plads til alle niveauer. Vi kører i små grupper og alle har et ansvar for at passe på hinanden og få alle med. Hjelm er et krav.

Vi mødes allesammen til en kop kaffe, enten ude på turen eller i lokalerne hos Copenhagen Floorball Club.  
 
Husk at medbringe, hjelm, vand, telefon og godt humør.

Det er altid sjovt, når deltagerne tager billeder undervejs på turene og læg dem op i den lukkede facebookgruppe med en kommentar om hvor I har været og hvad I har oplevet på turen  :)

 
Her finder du svar på et par af de mest almindelige spørgsmål:  
 
Skal jeg melde afbud?  
Det er du velkommen til, men det er ikke et krav. Gør det her i Facebookgruppen eller til hinanden på tlf.  
 
Hvad hvis jeg bare kan komme en enkelt gang? 
Du er velkommen, selvom du bare kan en gang eller et par gange.  
 
Må jeg køre på min el-cykel?  
Ja, alle cykler og alle niveauer er velkommen.  
 
Skal jeg køre med hjelm?  
Ja, hjelm er et krav.  
 
Hvor længe fortsætter cykelturene?  
Som udgangspunkt ligeså længe der er nogen der vil cykle. Vi aftaler hen ad vejen, om der er nok tilslutning under de store ferier. Ellers holder vi også ferie.

Hvad gør jeg hvis jeg har lyst til at stå for en tur en dag?  
Så skriver du i Facebook gruppen, at du står for en rute næste gang og hvor lang den ca. er.  
 
Kommer det til at koste noget?  
Vi har startet flere cykelfællesskaber op rundt om i byen. De cykelfællesskaber der er en del af et større fællesskab i en forening, (f.eks Copenhagen Floorball Club) vil efter 3-6 måneder komme til at betale et særligt fordelagtigt cykelmedlemskab i foreningen. Beløbet vil variere fra forening til forening, men vi lover at det i alle tilfælde vil være et meget rimeligt beløb, som bliver meldt ud på infomødet.

Har du andre spørgsmål? 
Så mail eller ring til Lone Sand i DGI Storkøbenhavn på lone.sand@dgi.dk eller 40 17 80 22.  
 
God tur 

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer