UDSOLGT Gravel - Kaffegrums & grusveje, Hedeland

Hvornår
1. nov 2020 kl. 10:00 til 13:00
Hvor
Hedeland MTB tours, Roskildevej 87, 4030 Tune, Danmark
Hvem
Udøvere, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2020 17 32 4502

Eventyr på to hjul i dit lokalområde. Denne tur foregår i Hedeland.

Uanset om du er til landevej, MTB, cross eller noget helt fjerde, er du sikkert glad for at bevæge dig i naturen på to hjul.

Der er fokus på oplevelsen frem for fart. Vi tilpasser gruppens hastighed efter bagerste rytter.

’Gravel rides’ eller cykling på grusstier bliver stadig større, og vi i DGI vil gerne give dig mulighed for en god oplevelse på cykel. Du skal opleve naturen og have et par sjove timer med en tur på tværs af skov, marker og lidt asfalt ind i mellem i et godt jævnt tempo.

Gravel kræver bredere dæk, lidt mønster på dækkene og helt sikkert et lavere dæktryk for at stå fast. Men det er til gengæld både morsomt og anderledes. Det er køreteknik på den fede måde og måske en inspirationstur til din vintertræning eller det store eventyr i næste sæson. 
 
Praktisk
 
Der mulighed for at tanke vand, kaffe, kage hos Grennesminde ca. halvvejs.  
Endelig er der mulighed for kaffe, vand, øl , energi igen når vi slutter.

Ruten 
Se ruten på https://ridewithgps.com/routes/34219291

Flere Gravel Social Rides

Køge den. 18. oktober 2020 
https://www.dgi.dk/landevejscykling/arrangementer/202017324501

Roskildeområdet den 4. november 2020 
https://www.dgi.dk/landevejscykling/arrangementer/202017324503

Lejre den 8. november 2020 
https://www.dgi.dk/landevejscykling/arrangementer/202017324504

Vemmelev den 14. november 2020 
https://www.dgi.dk/landevejscykling/arrangementer/202017324505

Om Gravel cykling

Landevejsryttere kører på landevej, mountainbikere kører i skoven eller på singletracks og crossryttere kører på blandede ruter med fuld damp i en times tid. Gravel ryttere kører (primært) på grus. Gravel rides startede i USA, hvor ryttere ville væk fra vejene, men stadig på racerlignende tourcykler, for at opleve naturen off-road.

Gravel rytteren vil typisk gerne have oplevelser og et niveau af eventyr. Den typiske rute er på flere underlag, primært grus; markveje, skovstier, den faste del af klitterne ved stranden, lidt asfalt – vi kører ikke på teknisk krævende MTB-spor. Turene er typisk på 30 til 50 km.

Gravel rides er for dig der gerne vil helt tæt på vores dejlige natur og nyde den i lidt flere kilometer end du kan nå på fødder alene.

Til at starte med kan du sagtes køre på din vintercykel eller måske raceren, men den skal have bredere dæk (mindst 30 mm er anbefalelsesværdigt) og gerne med mønster. Hvis du bliver bidt af det er mulighederne mange, enten en crosscykel med ekstra plads til dækkene eller en decideret gravelbike.

 

Henrik Jappe

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer