Gravel - Kaffegrums & grusveje, Roskilde

Hvornår
4. nov 2020 kl. 10:00 til 13:00
Hvor
Snow Fun Ski, Run & Bike, Industrivej 1E, 4000 Roskilde, Danmark
Hvem
Udøvere, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2020 17 32 4503

Har du lyst til at få nogle kilometer i benene i lækre omgivelser med gode grusstier og flot natur, en smule asfalt og et par udfordrende bakker? Kom med på en spændende guidet tur, hvor vi også kører ad den flotte Hedebosti t/r.

Uanset om du er til landevej, MTB, cross eller noget helt fjerde, er du sikkert glad for at bevæge dig i naturen på to hjul.

Der er fokus på oplevelsen frem for fart. Vi tilpasser gruppens hastighed efter bagerste rytter.

’Gravel rides’ eller cykling på grusstier bliver stadig større, og vi i DGI vil gerne give dig mulighed for en god oplevelse på cykel. Du skal opleve naturen og have et par sjove timer med en tur på tværs af skov, marker og lidt asfalt ind i mellem i et godt jævnt tempo.

Gravel kræver bredere dæk, lidt mønster på dækkene og helt sikkert et lavere dæktryk for at stå fast. Men det er til gengæld både morsomt og anderledes. Det er køreteknik på den fede måde og måske en inspirationstur til din vintertræning eller det store eventyr i næste sæson.

Rutebeskrivelse 
Her kan du se ruten

https://ridewithgps.com/routes/34386488

https://hedebosti.dk/

https://solroed.dn.dk/naturen-i-solroed/karlstrup-kalkgrav/

Turen starter og slutter ved Snow Fun Ski-Run-Bike, Industrivej 1E, 4000 Roskilde og landskabet er fortrinsvis grus og en smule asfalt.

Turen er for den letøvede/øvede, som godt kan lide en god fysisk udfordringer. Nogle af bakkerne kræver at der skal trædes til i pedalerne, men der samles altid op på toppen inden der køres videre. Ruten foregår fortrinsvis på utekniske grus-, mark og skov helt uden singletracks.  
Turen er for dig, der godt kan lide en lille fysisk udfordring.

Alle er velkomne uanset tidligere erfaring med gravel, men du skal være i stand til at cykle 3 timer i lettere varieret terræn. Da ruten er designet til gravel/cross – vil en sådan cykel være at foretrække grundet den lidt højere fart på de flade stræk men du kan sagtens komem på din mtb også. 
 
Cykelturen guides af Michael Elmstrøm, som har mere end 20 års erfaring som cykelguide i DK samt udlandet, dog primært på landevej og har iår kørt mere end 5000 grus-km rundt på Sjælland.

Flere Gravel Social Rides 
 

Om Gravel cykling 
Landevejsryttere kører på landevej, mountainbikere kører i skoven eller på singletracks og crossryttere kører på blandede ruter med fuld damp i en times tid. Gravel ryttere kører (primært) på grus. Gravel rides startede i USA, hvor ryttere ville væk fra vejene, men stadig på racerlignende tourcykler, for at opleve naturen off-road.

Gravel rytteren vil typisk gerne have oplevelser og et niveau af eventyr. Den typiske rute er på flere underlag, primært grus; markveje, skovstier, den faste del af klitterne ved stranden, lidt asfalt – vi kører ikke på teknisk krævende MTB-spor. Turene er typisk på 30 til 50 km.

Gravel rides er for dig der gerne vil helt tæt på vores dejlige natur og nyde den i lidt flere kilometer end du kan nå på fødder alene.

Til at starte med kan du sagtes køre på din vintercykel eller måske raceren, men den skal have bredere dæk (mindst 30 mm er anbefalelsesværdigt) og gerne med mønster. Hvis du bliver bidt af det er mulighederne mange, enten en crosscykel med ekstra plads til dækkene eller en decideret gravelbike.

Michael Elmstrøm

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer