Kaptajnsuddannelse, DGI Landevejscykling

Hvornår
21. mar 2021 kl. 09:00 til 17:00
Hvor
DGI Midt- og Vestsjælland - Landevejscykling, Helligkorsvej 3, 4000 Roskilde, Danmark
Hvem
Trænere, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2021 17 32 3000

Få dig selv og dine cykelkammerater sikkert gennem trafikken 

Du har en god udstråling, styr på de grundlæggende færdigheder, kan holde en god fart og agerer fornuftigt på landevejen. Og så synes du, at det kunne være spændende at prøve rollen som holdkaptajn.

Få et godt og bredt kendskab til landevejscykling, og bliv klar til at agere som ”kaptajn” i din cykelklub. Uddannelsen er for dig, der har lyst til at udfordre dig selv og til at gå foran som det gode eksempel. Efter kurset har du kompetencerne til at udvikle sikkerhed og køreteknik i takt med, at klubben udvikler sig.

Kursets formål:  
Deltagerne tilegner sig grundlæggende viden, færdigheder og kompetencer som kaptajn for herigennem at kunne udvikle sikkerhed og adfærd, når I cykler i en gruppe.

Kurset vil lære deltagerne at udvise go’ stil, så vi har en god stemning på landevejen og tager hensyn til hinanden i trafikken. Fokus er her at reducere antal af uheld, styrt og sammenstød med øvrige trafikanter.

Effekt i foreningen:  
I et cykelfællesskab vil I opleve et medlem, der efter gennemført kursus har lysten og kompetencerne til at gå forrest som kaptajn.

Forudsætninger:  
For at deltage er det en forudsætning at have erfaring inden for landevejscykling på motionsniveau og at have en grundform til ca. to timers cykling ved moderat hastighed. Derudover er det en forudsætning, at deltageren er villig til at tage ansvaret for rollen som kaptajn, og til at gå foran som det gode eksempel i eget cykelfællesskab. 

Kim Høse Jensen

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer