Gravel - Kaffegrums og grusveje, Kongernes Nordsjælland

Hvornår
29. maj 2021 kl. 10:00 til 13:00
Hvor
Hillerød Station, Søndre Jernbanevej 32, 3400 Hillerød, Danmark
Hvem
Udøvere, 15 - 99 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2021 18 32 4513

25 km graveltur i Kongernes Nordsjælland

Har du lyst til at få nogle kilometer i benene i et unikt, natur- og kulturhistorisk område?

Kom på en spændende, guidet tur i nationalpark Kongernes Nordsjælland. Turen er for dig, der vægter gode oplevelser højere end hastighed og højdemeter.

Som deltager på turen får du:

  • En fed graveltur i smukke og historiske omgivelser.
  • Spændende historier om området fra en kompetent turguide.
  • Mulighed for at opleve nye ruter eller se en rute, du allerede kender, på en ny måde.

Turen tager os igennem Gribskov, der er en af hjørnestenene i nationalparken i Nordsjælland. Vi skal køre på et varieret underlag bestående af både fine grusstier, lidt grovere skovstier og få asfalterede veje.

Fra Hillerød Station cykler vi til Frederiksborg Slot og derfra på ny regional cykelrute R48, Slotsruten. Vi svinger lige ind i Stenholt Vang for at øge antal km med grus, men ellers går det ud til den smukke Søvej langs Esrum Sø – måske et af de flotteste steder man kan cykle i Danmark!

Vi passerer Fænrikhus og de forskellige vange, hvor kongens heste har gået. Dernæst gør vi holdt ved den kæmpestore flådeeg. Lord Nelsons Eg før vi når frem til Esrum Møllegård og Kloster. Her kan man spise madpakke eller købe noget i cafeen. Turen tilbage går til Mårum, hvor man kan hoppe på toget til Hillerød.

Alle er velkomne på turen uanset tidligere erfaring med gravel. Du skal bare medbringe en cykel, der kan klare alle slags underlag, fornuftigt tøj, vand og evt. kaffe eller lign.

Cykelturen varetages af Jens Erik Larsen, som er født, opvokset og bosat i Nordsjælland. Han har mange års erfaring med gravelcykling. Han har en bred viden om Nordsjællands kultur- og naturperler og en særlig viden om de mange mulige ruter i Nordsjælland, så du vil få rig mulighed for at få inspiration til din næste tur på cyklen. 

Jens Erik Larsen

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer