Kaffegrums og grusveje

Hvornår
24. okt 2021 kl. 10:00 til 12:00
Hvor
Lokalbrugsen Ugledige, Ugledigevej 1, 4720 Præstø, Danmark
Hvem
Udøvere, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2021 23 32 4200

Eventyr på to hjul i dit lokalområde. Denne tur foregår omkring Ugledige skoven, Kulsbjerg og Mern Skovhuse, ca. 40 km.  

Turen foregår i et roligt tempo så alle kan være med. 
 
 

 
Som deltager på denne tur får du:

  • En fed graveltur
  • Mulighed for at opleve nye ruter eller se en rute, du allerede kender, på en ny måde.
  • Gode 40 km. i benene

Mødested: 
Turen starter og slutter ved Lokalbrugsen i Ugledige.

Bemærk at turen er designet til gravel – dvs. man kan godt køre turen på en MTB, men en decideret gravel- eller crosscykel vil være at foretrække på de flade stræk, hvor farten bliver lidt højere end normalt for MTB-ture.

DGI vil gerne give dig mulighed for en god oplevelse på cykel. Du skal opleve naturen og have et par sjove timer med en tur på tværs af skov, marker og lidt asfalt ind i mellem i et godt jævnt tempo.

Om Gravel cykling: 
Landevejsryttere kører på landevej, mountainbikere kører i skoven eller på singletracks og crossryttere kører på blandede ruter med fuld damp i en times tid. Gravelryttere kører (primært) på grus. Gravel rides startede i USA, hvor ryttere ville væk fra vejene, men stadig på racerlignende tourcykler for at opleve naturen off-road. 
Gravelrytteren vil typisk gerne have oplevelser og et niveau (måske bruge snert) af eventyr. Den typiske rute er på flere underlag; primært grus, markveje, skovstier, den faste del af klitterne ved stranden eller lidt asfalt. Vi kører ikke på teknisk krævende MTB-spor. Turene er typisk på 30 til 50 km.

Jørn Hansen

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer