DGI Grand Prix Enkeltstart 2022

Hvornår
28. apr kl. 17:30 - 25. aug 2022 kl. 21:00
Hvem
Udøvere, 14 - 80 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2022 05 32 4001

Hos DGI Vestjylland er vi VILDE med cykelsport. 
Derfor laver vi igen i 2022 Danmarks største Enkeltstarts cup for jer.

 
Alle ruter er bemandet af trafikofficials og flagposter desuden benytter vi elektronisk tidtagning.

 
DGI Grand Prix Enkeltstart serie byder på fede cykeloplevelser, kampen mod dig selv og ligesindede.

Løbsserien afvikles som 4 separate løb med mulighed for deltagelse i hvert enkelt og/eller i den samlede serie. Der vil være en klasse for almindelige racercykler og en klasse for enkeltstartscykler i både herre og dame række. Samt en ungdomsrække fra 11-14 år og fra 15-17 år i både drenge og pige række.

Klasseinddelingen: 
Herre: 18-39, H40, H50, H60 og H70. 
Dame: 18-39, D40, D50, D60 og D70 
Ungdom 11-14 år og 15-17 år opdeles i drenge og piger.

Ved finalen og afdeling nr. 4,  kåres 1.,2. og 3. i den samlede cup. For at komme i betragtning skal man have deltaget i 3 afdelinger. 
Dvs. man får placeringspoint efter hver afdeling og 3 bedste point tæller. i tilfælde af point lighed tæller den samlede tid. dvs. hurtigste tid vinder.

Der vil være præmier til de samlede 1,2 og 3 i hver klasse til finalen. Øvrige afdelinger vil være med lodtrækningspræmier blandt alle deltagere. 
Inden hver afdeling vil deltagerne modtage startliste med start tid pr. mail. 
Resultatlisten og liveopdateringen vil være at finde på link, Se her

Datoer: 
1 afdeling: 28/4  Rute Asp 28,8 km. Se ruten her Mødested: Langhøjvej 29, 7600 Struer 
 
2 afdeling: 19/5 rute ikke fastlagt 
 
3 afdeling: 16/6 rute ikke fastlagt 
 
4 afdeling: 25/8 rute ikke fastlagt

 
18:00 Første start og herefter vil man blive sendt afsted enkeltvis med 30 sekunders interval.

Arrangementet er lavet i samarbejde med Ringkøbing Landbobank, Crankalicious, CeramicSpeed, Holstebro Triatlon Klub & DGI Vestjylland.

Pris: 
1 afdeling koster 125 kr. Du kan være med på alle 4 afdelinger for 300 kr. 

Tilmelding: 
Hvis du starter med at tilmelde dig 1 enkelt afdeling, men efterfølgende finder ud af at du gerne vil deltage i flere eller dem alle 4, er det meget vigtigt at du gemmer den mail du har modtaget ved din tilmeldingsbekræftelse. I denne mail er der nemlig det link du skal bruge for at ændre tilmeldingsoplysninger samt tilmelde dig flere afdelinger. Når du bruger dette link sikre du også at få alle 4 afdelinger til kr. 300 kr., her vælger du Alle 4 afdelinger (sæsonkort).

Er du i tvivl omkring overstående er du velkommen til at kontakte Gitte Toft på 7940 4257 eller Gitte.Toft:Nielsen@dgi.dk.

Ved tilmelding skal du oplyse din cirka tid på 30 km. Tiden bruges til indplacering på startlister.

Der er begrænset antal pladser ved tilmelding, - så derfor sker tilmelding efter først til mølle.

Regler 
Der skal køres med godkendt cykelhjelm og efter 25 meter regel på cykelturen. (Drafting er ikke tilladt). Deltagelse foregår på eget ansvar, og færdselsloven skal overholdes. 
Bøjle eller bar på styr er tilladt i TT serien og det samme gælder for pladehjul.

Ved forhindret deltagelse - overdrag startnummer 
I henhold til Forbrugeraftaleloven om handel på internettet er der ingen fortrydelsesret i forbindelse med køb af rekreative fritidsaktiviteter. Tilmelding til DGI Grand Prix er derfor bindende .Er du forhindret i at deltage, er det dog muligt at overdrage dit startnummer til en anden person.

Du skal benytte din mail fra din tilmelding og her kan du selv ændre navn og informations oplysninger på den nye deltager. 
Dog skal du være opmærksom hvis du ændre til en længere distance så vil divergensen i prisen blive opkrævet online. Derimod pålægges der intet gebyr når du ændre til samme distance.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer