Gravel - Kaffegrums & grusveje Børkop 100km rute

Hvornår
29. okt 2022 kl. 09:30 til 14:00
Hvor
Englystskolen, Skolebakken 1, 7080 Børkop, Danmark
Hvem
Udøvere, 16 - 80 år, letøvede, øvede

Nummer
2022 10 32 4006

Kaffegrums & Grusveje nu igen med Pølsevogn

Kaffegrums & Grusveje arrangeres denne gang i samarbejde med Børkop Motions Cyklister. Desuden er Følbæks pølsevogn klar til at modtage dig i målområdet, så ud over en fantastisk rute kan vi tilbyde pølsemenu når du kommer tilbage efter turen. Vi kan tilbyde turen til den sædvanlige lave pris da Nordea Fondens løbspulje har støttet arrangementet.  
K&G er et tilbud til dig der ikke vil køre race, men alligevel ønsker en god træningstur – denne gang kører vi en naturskøn og til tider anderledes rute ved Børkop/Fredericia der byder på masser af grus og bakker hvor du vil opleve mark, skov, eng, strand, kolonihaver og by.

Du kan deltage på Gravel, MTB eller Crosscykel.

Vi kører efter en på GPS-downloadet rute; du tilmelder dig alene, med en makker eller med en gruppe, hvor minimum én har en GPS cykelcomputer. NB! Det er vigtigt at understrege, at ruten kun er tilgængelig på denne dag, da visse lodsejere har givet særlig tilladelse til kørsel på deres grund kun til dette arrangement!!

Det er en social træningstur på ca. 100 km og det er forventelig at ruten kan køres i et tempo på mellem 20-27 km/t alt efter vind, vejr og din dagsform. Vi deles naturligt op i grupper efter en god fælles start, så vi ikke klumper sammen, nogle kører stram kæde og nogle nyder turen, så alle er med i en gruppe der svarer til ens niveau.

Der er desuden en 70km rute og mulighed for en guidet begyndertur på 35-40 km, med andre tilmeldingslinks, se dem nede i teksten.

Der er ved dette arrangement fokus på det sociale, men det er selvfølgelig tilladt at give gas, hvis der køres efter forholdende og tages hensyn til andre skovgæster.  
Vi laver måske også et par segmenter I kan køre om kap på, som vi melder ud så de skal studeres på forhånd.

Man håndterer selv defekter, hvorfor det er vigtigt at have grejet med til reparationer og ikke mindst GPS-filen klar i cykelcomputeren, så man kan komme videre.

Ruten er ca. 100 km og en god blanding af grus, asfalt, markveje, lidt singletrack og græsstykker. En flot rute som bringer os igennem et varieret og bakket landskab. Ruten lægges ud til download dagene før løbet. 

Info  
Mødested og parkering: Englystskolen, Skolebakken 1, 7080 Børkop

Omklædning med bad: Ja

Afgang kl. 9.30 for 100km ruten tilmelding www.dgi.dk/202210324006 
Afgang kl 10.30 for 70km ruten tilmelding www.dgi.dk/202210324007 
Afgang kl 11.00 for den guidede begynderrute på 35-40km tilmelding www.dgi.dk/202210324008 
 
75 kr. pr deltager. pris er incl pølsemenue efter målgang, pølse med brød, fransk eller hotdogs, en øl eller en sodavand og naturligvis en kop kaffe, kakao og lidt snøfler. Maks. 30deltagere på hver rute 
 
Hvis du er ekstra sulten, er det er muligt at tilkøbe ekstra pølse menuer, så medbring kontanter eller mobilpay

Deltagelse kræver:  
Gravel, MTB eller Cross cykel i god stand. Ved defekter kan der være et stykke vej til hjælp, så medbring som min. ekstra slanger og lappegrej - supplér evt. med værktøjstool, kædesamler og samleled. 

GPS cykelcomputer.

Arrangementet arrangeres af DGI Sydøstjylland i samarbejde med Børkop Motions Cyklister, Følbæks Pølsevogn og Nordeafondens løbspulje. 
Følbæks Pølsevogn (xn--flbks-plsevogn-2ib9zh.dk)

På gensyn!

Yderligere info:  
Peter Meinert, DGI Sydøstjylland 
peter.meinert@dgi.dk

Husk  
•    MTB, Cross, Gravel cykel i god stand med knopdæk.   
•    Medbring som minimum ekstra slanger, lappegrej, værktøj med kædesamler og samleled.  
•    Påklædning efter forholdene.  
•    Energiprodukter til hele turen.  
•    Rigeligt med væske.   
•    Deltagelse foregår på eget ansvar.  
•    Der skal bæres hjelm under hele arrangementet.  
•    Der køres efter færdselsloven, og vis hensyn til andre brugere af naturen.  
 

Der er mulighed for omklædning og toiletter forefindes på Englyst skolen 

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer