Åbent Hus i cykelklubben med DGI Hærvejsløbet
Ønsker I at få flere medlemmer, så grib denne chance for at åbne døren til jeres klub.
Inviter potentielt nye medlemmer til Åbent Hus i jeres klub i april eller maj 2023.
DGI Hærvejsløbet ønsker, at rigtig mange finder glæde i at cykle i en cykelklub og vil derfor gerne bygge bro mellem de mange cykelmotionister og de danske cykelklubber.
ÅBENT HUS er et arrangement, hvor I i løbet af et par timer får vist alt det bedste ved jeres klub, og hvor man prøver at cykle med jer. Ud over cyklingen skal arrangementet også afspejle, hvad I lægger vægt på i netop jeres klub. Åbent Hus-arrangementet kan tage udgangspunkt i en almindelig klubtræning.
DGI Hærvejsløbet hjælper med markedsføringen af dagen qua:
- Lokal Facebook annoncering af jeres Åbent Hus-arrangement
- Design af flyers og plakater samt udkast til pressemeddelelse
- Kobling til DGI Hærvejsløbet hjemmeside og løbets godt 5.000 deltagere
- Vejledning og sparring omkring dagen
I hjælper med den lokale markedsføring samt står for dagen: program, den gode velkomst til potentielt nye medlemmer og I sikrer, at de fremmødte får en god oplevelse, der matcher deres niveau.
Tilmeld klubben på denne side.
Senest i marts bliver I kontaktet af en medarbejder fra DGI Hærvejsløbet for nærmere aftale omkring Åbent Hus-arrangementet hos jer.
De bedste hilsner
Teamet bag DGI Hærvejsløbet
Ved tilmelding af din klub til fælles markedsføringskampagne om Åbent Hus skal du svare på følgende spørgsmål:
Hvornår - dato, tidsrum?
Hvor - mødestedet?
Hvem er det for?
Hvorfor skal man komme?
Hvad kommer man til at opleve?