Kaptajnsuddannelse i Silkeborg, DGI landevej

Hvornår
15. apr 2023 kl. 09:00 til 17:00
Hvor
DGI Midtjylland, Glarmestervej 18, 8600 Silkeborg, Danmark

Nummer
2023 06 32 3001

Få dig selv og dine cykelkammerater sikkert gennem trafikken - kom med på Kaptajnsuddannelsen i Silkeborg den 22. april!

Du har en god udstråling, styr på de grundlæggende færdigheder, kan holde en god fart og agerer fornuftigt på landevejen. Og så synes du, at det kunne være spændende at prøve rollen som holdkaptajn.

Få et godt og bredt kendskab til landevejscykling, og bliv klar til at agere som ”kaptajn” i din cykelklub. Uddannelsen er for dig, der har lyst til at udfordre dig selv og til at gå foran som det gode eksempel. Efter uddannelsen har du kompetencerne til at udvikle sikkerhed og køreteknik i takt med, at klubben udvikler sig.

Uddannelsens formål:  
Deltagerne tilegner sig grundlæggende viden, færdigheder og kompetencer som kaptajn for herigennem at kunne udvikle sikkerhed og adfærd, når I cykler i en gruppe.

Uddannelsen vil lære deltagerne at udvise go’ stil, så vi har en god stemning på landevejen og tager hensyn til hinanden i trafikken. Fokus er her at reducere antal af uheld, styrt og sammenstød med øvrige trafikanter.

Effekt i foreningen:  
I et cykelfællesskab vil I opleve et medlem, der efter gennemført uddannelse har lysten og kompetencerne til at gå forrest som kaptajn.

Forudsætninger:  
For at deltage er det en forudsætning at have erfaring inden for landevejscykling på motionsniveau og at have en grundform til ca. to timers cykling ved moderat hastighed. Derudover er det en forudsætning, at deltageren er villig til at tage ansvaret for rollen som kaptajn, og til at gå foran som det gode eksempel i eget cykelfællesskab. 

Pris

Medlemsklubber i DGI - 1.095 kr.

Ikke medlem af DGI - 1.595 kr.

Kursustilskud 
 
De fleste kommuner yder tilskud til uddannelsen.

Spørg din klubs kasserer eller DGI.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål, eller har du brug for hjælp til tilmelding, så ring eller skriv til René Vinther Olsen. 
Tlf.: 20 61 85 29 - Mail: rene.vinther.olsen@dgi.dk

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer