Guide til holdoprettelse

En holdleder kan oprette et hold og invitere andre til at tilmelde sig, eller give holdnummeret videre til dem, som skal med på holdet.

Når de inviterede tilmelder sig L2017, skal de knytte sig op på holdnummeret, og på den måde kan vi holde jer sammen. 

Vi anbefaler, at du opretter holdet, FØR du tilmelder dig. På den måde kan du fremsøge dit hold og melde dig til det undervejs i din egen tilmelding.

Sådan gør du

I holdoprettelsen kommer du igennem følgende steps:

  1. Aktivitetsvalg: Her vælger du, hvilken aktivitet du ønsker at oprette hold i. Du indtaster jeres holdnavn.
  2. Holdoplysninger: Her indtaster du kontaktpersonens oplysninger, og du har mulighed for at registrere, hvis I deltager med en forening. Du har mulighed for at invitere dine holddeltagere til at tilmelde sig holdet. Du kan også invitere dem personligt ved at give dem det holdnummer, du får, når dit hold er oprettet. Så kan de selv finde holdet og tilknytte sig, når de tilmelder sig Landsstævnet - eller ved redigering efterfølgende.
  3. Ordreoversigt: Her får du et overblik over, hvad du har indtastet. Hvis du vil redigere i noget, så brug Tilbage-knappen nederst på siden.
  4. Færdig

Nu er dit hold oprettet, og du får en mail med de oplysninger, du har indtastet og et holdnummer, som du kan give videre til dine holddeltagere. Så skal de selv gå ind og tilmelde sig og tilknytte sig jeres hold ved at søge på holdnummeret eller holdnavnet under Deltageraktiviteter.

Hvis I som hold vil sidde sammen til shows

(Vær opmærksom på, at flere shows er udsolgt - og andre har kun ståpladser tilbage).

Hvis I vil sikre jer at kunne sidde sammen, anbefaler vi, at I tilmelder jer samlet i stedet for at gøre det enkeltvis. Tilmelding af flere deltagere på én gang kræver samlet betaling, men fordelen er, at I kan sikre jer billetter til shows ved siden af hinanden.

Hvis du vil tilmelde flere i én tilmelding, skal du have følgende oplysninger parat på de andre: Navn, Fødselsdato, Mailadresse (skal være unik – må ikke være den samme som en anden deltager).

Du skal være opmærksom på, at når I tilmelder jer samlet, så slår følgende valg i tilmeldingen igennem på alle de tilmeldte deltagere i gruppen:
- Deltagelse i åbningsparaden – alle vil blive tilmeldt åbningsparaden (UDSOLGT)
- Overnatningsvalg – alle vil få tildelt samme overnatningsvalg

Valgene kan dog rettes af den enkelte ved at logge ind på Min tilmelding efterfølgende og lave ændringer. Læs mere om at tilmelde sig som gruppe