Værtens bedste værter

Det er en stor opgave at være værter for Landsstævnet - en opgave som kun kan løses takket være de mange fantastiske frivillige!

Vi vil gerne give deltagerne til Landsstævnet i Svendborg en oplevelse de aldrig glemmer ved at tage virkelig godt imod dem. Alle frivillige er værter under Landsstævnet, og Meng & Company hjælper os til at blive 'værtens bedste'!

Værtskab handler i høj grad om, at vi som værter tager ansvar for gæster og deltagernes oplevelser. Vi skal med andre ord gøre det så nemt som overhovedet muligt at være med i landsstævnet og hjælpe, hvor vi kan. Det kræver, at vi forbereder os godt i forhold til, hvilke aktiviteter der er i løbet af dagen og landsstævnet, at vi selv får svar på de spørgsmål, vi har i forhold til vores rolle og de ting, vi tror, deltagerne vil spørge om.

Der vil sikkert opstå en masse situationer, vi ikke har haft mulighed for at planlægge os ud af, og her er det selvfølgelig vigtigt, at vi prøver at løse situationen bedst muligt og i ”Landsstævne-ånden”.

Vi skal også være opsøgende i vores tilgang. Du skal derfor ”lede” efter muligheder for at hjælpe. Ser du én, der ser søgende eller forvirret ud så spørg, hvad du kan hjælpe med! Husk, at det ikke er sikkert, at du kan hjælpe med et direkte nu og her-svar, men du kan tage fat i områdelederne og få dem til at hjælpe. Husk altid at vende tilbage, så vi holder, hvad vi lover.

Værten er den, der er tættest på gæsten, så du skal være værten og tilbyde din hjælp og et smil til dem, du møder på din vej.

Henrik Meng CEO Meng & Company

Værtskabet til Landsstævnet i Svendborg skal være konkret, nærværende og nemt at udleve. Derfor har vi samlet værtskabet i en håndholdt fortælling, der gør det nemt at huske den, og dermed også nemt at forholde sig til den.

S.M.I.L.E

  1. Smil! – fordi det er god service, og fordi det smitter!
  2. Medansvarlig for L2021 – du er ambassadør for Landsstævnet!
  3. Initiativ! Ta’ ansvar og sæt gæsten i centrum!
  4. Løser og leder opgaver – og hjælper andre med det!
  5. Efterlader området pænt og rent – sådan som du ankom til det.

Hvad får I som forening ud af at melde jer til Landsstævnet?

  • En fed oplevelse
  • Er med til at skabe magien under landsstævnet
  • Redskaber til rekruttering af nye frivillige  - og mulighed for udvikling af nuværende frivillige
  • Nemvagt, allerede til rådighed nu
  • 40 kr. pr. time pr. frivillig til din forening
  • Landsstævne Frivillig-T-shirt

Følg os snart på facebook, og få den nyeste information.