Gravel
Vil du cykle en tur med fokus på oplevelser? Så besøg os i Outdoor-området under L2022
Social ride, eventyr og sjov
På gravelturene cykler vi på en god blanding af grusstier og landeveje. Der er fokus på eventyrs- og oplevelsesaspektet, og vi cykler for hyggens skyld og for at nyde turen.
Alle der har mod på en rutelængde på ca. 50 km kan være med – uanset hvilken type cykel du har.
Guidede ture
For alle, som enten har kendskab til gravel eller ønsker at prøve gravel, tilbyder vi forskellige guidede ture ud fra Svendborg. Der bliver én tur hver dag.
Mødested bliver Outdoor-området ved Christiansminde, og ruterne bliver ca. 50 km – på stier og veje i det dejlige sydfynske landskab. Turene slutter ligeledes i Outdoor-området, hvor der bliver god mulighed for at prøve andre outdoor-aktiviteter – eller bare hygge sig.
Cykelopbevaring
Vi arbejder på at kunne tilbyde aflåst cykelparkering til din cykel.
Følg med
Vi planlægger i øjeblikket flere typer events, hvor man kan prøve kræfter med cykling, så hold dig opdateret på denne side. De fleste cykelaktiviteter kræver tilmelding.
Husk også at tilmelde dig DGI Nyhedsbrev, så du ikke går glip af de seneste nyheder om DGI, Landsstævnet, cykling og alle de andre spændende idrætter, du kan deltage i på L2022.
Tilmelding
Tilmeldingen til Landsstævnet og alle aktiviteter åbner i efteråret 2021 her på L2022.dk.