Håndbold på græs

Saml et hold af spillere fra din egen klub eller naboklubben, gamle studiekammerater, højskolevenner eller mødregruppen, og giv den gas på græsset!

Vi glæder os til årets fedeste sportsoplevelse, når DGI Håndbold er hjemmebane for det traditionsrige håndboldspil på græs til Landsstævnet.

Har du ikke prøvet at spille på græs før, er det en fantastisk mulighed at få oplevelsen her. Har du spillet på græs mange gange, kan du jo samle et hold og vise, hvordan det skal gøres!

Regn med masser af sved, smil og afhængighed - mange af deltagerne vender tilbage år efter år.

Turnering (7 mod 7):

Fredag kl. 09.00-17.00.

Vi spiller i følgende rækker (herrer, damer og mix):

  • Senior - født 2002 eller tidligere
  • Old - født 1988 eller tidligere
  • Grand Old - født 1980 eller tidligere
  • Super Grand Old - født 1973 eller tidligere

Der gælder de samme regler som ved håndbold i hal.

Følg med

Frem mod DGI Landsstævne 2022 vil der løbende komme nyheder og opdateringer, så husk at tilmelde dig DGI's nyhedsbrev, så du ikke går glip af vigtig information. 

Tilmelding

Tilmeldingen til Landsstævnet og alle aktiviteter åbner i efteråret 2021 her på L2022.dk. 

Skal dit hold med til L2022? 

Så skal det oprettes, før I hver især tilmelder jer Landsstævnet. Så kan I nemlig finde det inde i jeres individuelle tilmelding og koble jer på det. Opret hold nu