Beachvolley

Er du klar til sand, sol og serv – på fede baner i stævnecentrum?

Bold, bas og bare ben!

Musikken pumper, nettene er sat op, og sandet er strøet ud på det nye sandareal skabt til Landsstævnet. Området bliver centrum for beachvolley, musik, fest og farver.

Alle kan være med uanset niveau!

Vi spiller fredag og lørdag fra kl. 9.00-18.00.

Vi lover, at I får en fantastisk oplevelse, og at kampgejsten vil være i topform.
Kom og vær med. Mærk pulsen. Mød magien.

Sådan spiller vi

Vi spiller en speciel form for beachvolley til Landsstævnet, som kaldes ”ranglisten”. Ranglisten giver jer mulighed for at vælge lige præcis den udfordring, I ønsker.

I kan tilmelde hold, som:

  • Herre - for 2, 3 eller 4 spillere
  • Dame - for 2, 3 eller 4 spillere
  • Mix - 2, 3 eller 4 spillere.

Vi åbner snart for holdoprettelse. Hold øje med l2021.dk

Alle kan være med - uanset niveau – I bestemmer selv:

  • Hvor meget I vil spille
  • Hvornår I vil spille
  • Hvem I vil spille mod

Spilleregler

Hver kamp spilles som 1 sæt til 21. Et hold kan altid afslå en udfordring. Ranglisten kan godt håndtere, at hold fra alle rækker - eller med forskellig antal - spiller mod hinanden.

Følg med

Frem mod DGI Landsstævne 2022 vil der løbende komme nyheder og opdateringer, så husk at tilmelde dig DGI's nyhedsbrev, så du ikke går glip af vigtig information. 

Tilmelding

Tilmeldingen til Landsstævnet og alle aktiviteter åbner i efteråret 2021 her på L2022.dk.