Dans og musik

Kom og dans dig glad til god musik. Hvad enten du er til Linedance, Hip hop, Moderne Pardans, Argentinsk Tango, Folkedans eller Salsa. DGI danser bredt!

DGI Dans og Musik er Danmarks største organisation inden for dans og musik. Vi spænder bredt, men har kun én mission: At du skal danse dig glad til musik! Og det bliver der rig mulighed for til DGI Landsstævne 2022.

Du kan glæde dig til:

  • Spændende workshops i mange forskellige dansestilarter.
  • Opvisningsmuligheder, både for forenings- og landsdelshold, i alle de danseformer, vi har.
  • Sangeftermiddag med fællessang.
  • Spillemandskoncert.
  • Aftensarrangementer med masser af danse i diverse danseformer.

Vær med, når vi spreder danseglæden og den unikke fællesskabsånd, der kendetegner DGI på Danmark største idrætsfestival.

Ved deltagelse i Landsstævnet kan du ud over danseaktiviteter krydre dit program med en lang række andre kom og prøv-aktiviteter, opvisninger og festaftener. Disse aktiviteter kræver ikke tilmelding - dog skal du have en landsstævnebillet.

Følg med

Husk også at tilmelde dig DGI Nyhedsbrev, så du ikke går glip af de seneste nyheder om DGI, Landsstævnet og alle de spændende idrætter, du kan deltage i til L2022.

Tilmelding

Tilmeldingen til Landsstævnet og alle aktiviteter åbner i efteråret 2021 her på L2022.dk.