Krocket

Kom og spil krocket, og mød nye venner

Krocket er et taktisk spil med masser af sjov, spænding og strategi.

Børn og voksne har længe moret sig sammen over et spil krocket i den danske sommer, og idrætten er derfor ofte synonym med dansk hygge. Men krocket er faktisk meget mere end det. Det er en seriøs sport, der bliver spillet på en større bane og med andre spilleregler.

Spilleregler

Krocket spilles på græs eller kunstgræs og udfordrer din koncentration, balance og teknik i jagten på det perfekte slag.

Der spilles altid med fire kugler og normalt også med fire personer, hvor I kæmper mod hinanden to og to.

Aktiviteter under L2022

Under Landsstævnet spilles der krocket fredag og lørdag formiddag, hvor der begge dage spilles en afsluttende mix-turnering.

Fredag og lørdag eftermiddag spilles der ligeledes en afsluttende turnering i rækkerne.

Vi har også Kom og prøv-aktiviteter, hvilket vil sige, at du ikke behøver at tilmelde dig – du kan bare møde op på dagen. Du skal dog have en landsstævnebillet.

Følg med

Hold øje med denne side, hvor der vil komme information omkring krocket-aktiviteterne på Landsstævnet. Husk også at tilmelde dig DGI Nyhedsbrev, så du ikke går glip af de seneste nyheder om DGI, Landsstævnet og alle de spændende idrætter, du kan deltage i på L2022.

Tilmelding

Tilmeldingen til Landsstævnet og alle aktiviteter åbner i efteråret 2021 her på L2022.dk.