Svømning

Svøm dig til glæde, gejst og masser af oplevelser med DGI Svømning på Landsstævnet.

Er du lige så vild med vand som os? Så kom og prøv de forskellige aktiviteter, som vi har på programmet i vandet i Svendborg i 2021.

Hop med på de nyeste tendenser inden for Aqua Fitness, få fif til åbent vand svømning eller øv dine livreddertalenter på Ocean Rescue Camp.

Aqua Fitness

Aqua Fitness er for dig, der sætter alsidig og varierende træning højt.

Det handler om en komplet træningsform i vandet med god blanding af traditionelle gymnastikøvelser, fitnessøvelser og masser af puls- og intensitetstræning.

Vores veluddannede og topmotiverede instruktører udnytter de store variationsmuligheder i træningen til at tilgodese alle niveauer og skal nok få din puls op.

Åbent-vand

Svømmer du allerede i det fri, eller drømmer du om at gøre det? Så kom og vær med.

Vi svømmer i Svendborg fjord i våddragter og har kyndige instruktører med, så du får en sjov, varm og tryg oplevelse i naturen. Mærk vandet, himlen, luften og nyd det!

Vi svømmer i distancer for alt fra nybegyndere til øvede, så alle kan være med. Og du kan sagtens låne en våddragt af os, så der er ingen undskyldninger for ikke at være med. 

Ocean Rescue Camp

Er du til masser af action? Tag på livredningsskole. Du kommer til at lære om for eksempel livredning, dykning og beach flag race. Vi har det fantastisk sjovt undervejs, og der er fart på, når vi prøver masser af vandaktiviteter i det fri.

Du bliver klogere på kystlivredning, sikkerhed og førstehjælp, og du får selvfølgelig lov til at prøve det hele af i praksis.

Følg med

Husk at tilmelde dig DGI Nyhedsbrev, så du ikke går glip af de seneste nyheder om DGI, Landsstævnet og alle de spændende idrætter, du kan deltage i på L2022.

Tilmelding

Tilmeldingen til Landsstævnet og alle aktiviteter åbner i efteråret 2021 her på L2022.dk.