Krolf
Kan du lide sociale stunder i hyggelige omgivelser og motion i et roligt tempo? Så bør krolf være på dit program til L2022.
Halv krocket. Halv golf. Helt sjovt! Krolf er en forholdsvis ny aktivitet, hvor alle kan være med.
Krolf spilles fortrinsvis af ældre, men alle er inviteret til at være med – fra børnefamilier over unge til voksne og seniorer. Det er et meget inkluderende spil, hvor generationer kan dyste på tværs af alder, men stadig er på lige fod. Aktiviteten giver både motion og hyggeligt samvær.
Udstyret er næsten, som du kender det fra krocket med en kraftig kølle og en stor kugle. Spillereglerne er stort set ligesom i golf. Det handler om at få kuglen i hul på færrest mulige slag på en bane på 12 huller.
Krolfaktiviteter på L2022
Til L2022 afholder vi individuelt stævne fredag eftermiddag og parstævne lørdag formiddag. Begge stævner er med tilmelding.
Men vi har en bane til Kom og prøv-aktiviteter, så alle forbipasserende og ikke-tilmeldte også har mulighed for at stifte bekendtskab med krolf.
Tilmelding
Tilmeldingen til 4-dages billetter lukkede 20. april, men du kan stadig nå at købe en endagsbillet til fredag eller lørdag: