Ollerup-dagene - et tilbud for seniorer

Ollerup-dagene er tre højskole-, aktivitets- og kulturdage for seniorer, som finder sted i Ollerup i dagene op til Landsstævnet.

OBS: Tilmeldingen til Ollerup-dagene er nu lukket!

Du og dine holdkammerater har mulighed for at få en hel speciel oplevelse i det sydfynske i forbindelse med Landsstævnet.

Du kan som tilmeldt landsstævnedeltager vælge at komme 3 døgn før (det vil sige 27.-30. juni 2022) og lade dig forkæle med fuld forplejning og et spændende program fyldt med oplevelser forud for selve Landsstævnet.

Gymnastikhøjskolen i Ollerup, Den Frie Lærerskole i Ollerup og Musikefterskolen i Ollerup åbner dørene for op mod 400 seniorer til aktivitets - og kulturdage i Ollerup for seniorer- også kaldet Ollerup-dagene.

Overnatning

Frem til tilmeldingen lukkede var der mulighed for at bestille:

  • Indkvartering i klasselokaler (inkl. i deltagerprisen). Medbring selv liggeunderlag og sovepose.
  • Indkvartering på campingplads tæt på skolerne (inkl. i deltagerprisen). Medbring selv telt eller campingvogn.

Aktiviteter og underholdning

Der vil blive mulighed for at synge og opleve underholdning tirsdag og onsdag aften, selv være aktiv med forskellige spændende aktiviteter og selv tage ud i den flotte natur. Der bliver også mulig for at tage på udflugter til historiske og kulturelle seværdigheder og til særlige naturområder.

Du vil allerede mandag aften få hele historien om den 100-årige Gymnastikhøjskole i Ollerup levende fortalt af tidligere forstander Uffe Strandby.

Hver morgen vil der lige efter morgenmaden være samling med morgensang og dagens ord samt praktiske beskeder. Om aftenen samles vi alle igen til foredrag, koncert og anden form for underholdning.

Pris

Du kan kun deltage i Ollerup-dagene, hvis du også deltager i Landsstævnet. Derfor bliver regnestykket på følgende måde:

  • Landsstævnebilletten koster 1299,- (OBS: Det er ikke længere muligt at tilmelde sig!)
  • Ollerup-dagene til og med torsdag koster 1199 kr. inkl. fuld forplejning, fælles aktiviteter og aftenunderholdning (ekskl. udflugter).
  • Tilkøb af udflugter med turguider koster fra 50-250 kr. pr. udflugt.
  • Hvis du selv sørger for overnatning, ændrer det ikke i prisen. Det vil stadig koste 1199 kr. for at deltage i Ollerup-dagene.

OBS: Tilmeldingen er nu lukket!

Priseksempler

Landsstævnedeltagelse og deltagelse i Ollerup-dagene med overnatning i klasseværelse eller camping koster pris 2498 kr.

Hvis du vil have en seng under hele forløbet er prisen 3698 kr. (Tilmeldingen til dette er nu lukket!)

Tilmelding

Det er ikke længere muligt at tilmelde sig.

Transport

OBS - der vil ikke være shuttlebusser fra Ollerup ind til Svendborg under Ollerup-dagene. De starter først med at køre under Landsstævnet. Så vi anbefaler, at man tager sin cykel med, så man nemt kan komme rundt i det sydfynske og i Svendborg. 

Se flyer for Ollerup-dagene