Beach Handball

Kan du kaste dig rundt i sandet i flyveparader eller udføre vilde piruetter? Så er der gode point at score.

Målgruppe: Unge

Beach handball er håndboldens showroom. Spillet er for dig, der elsker at dyste på reflekser og lave spektakulære stunts med krop og bold. Her får du ikke kun point for at få bolden i kassen, men også ved at mestre tricks.

OBS! Det er ikke længere muligt at tilmelde sig turneringerne, da tilmeldingen nu er lukket. (Husk, at du kan krydre dit program med Kom og prøv-aktiviteter inden for andre idrætter - de kræver ikke tilmelding. Du skal dog have en landsstævnebillet)

Saml dine venner

Beach handball kræver ikke seks markspillere og en målvogter for at stille op. Kan du samle en bil med venner? Så er I klar.

Spillet

Målvogteren er med i angrebet, og den mindre bane skaber en masse dynamik og et hurtigt spil med mange afslutninger uden den fysiske nærkontakt, som man kender fra traditionel håndbold. Det bløde underlag gør spillet meget bevægeligt, frit og uforudsigeligt.

Efterskoleturnering

I dagene (mandag til onsdag) op til Landsstævneåbning, vil der være gang i en særlig efterskoleturnering i beach handball. 

Turneringer

Lørdag kører vi turnering fra 9.00-16.30, og fredag fra 10.00-14.00 kan du deltage i en Drop-in turnering, hvor dig og dine venner har mulighed for at varme op til turneringen om lørdagen. 

Vi spiller i følgende rækker (Herrer, damer og mix):

  • U16 - født 2001 og 2002
  • U18 - født 1999 og 2000
  • Senior - født 1998 eller tidligere

Se mere info i programmet nedenfor.

Følg med

Husk at tilmelde dig DGI's nyhedsbrev, så du ikke går glip af nyheder om DGI, Landsstævnet, håndbold og alle de andre spændende aktiviteter, som du kan deltage i på L2017.