Biatlon

Prøv Biatlon på Landsstævnet. Det er en ny sportsgren, der kombinerer skydning med løb. Ligesom skiskydning - bare uden ski!

Du har sikkert hørt om skiskydning. Skytter på ski, der dyster i langrend og skydning. Puls og koncentration, intensitet, spænding og ekstrem konkurrence. Nu får du muligheden at prøve kræfter med sporten.

I sommerudgaven skifter vi dog ski ud med løbesko, og riflen løber vi ikke med. Alt andet er præcis, som du kender det fra skiskydning.

Kom og vær med-aktivitet

På Landsstævne 2017 kan du prøve Kom og vær med-aktiviteten Biatlon IR – ”elektronisk” skiskydning i løbesko. Vi løber fredag på følgende tidspunkter:

  • 9.00 - 11.00
  • 11.00 - 13.00
  • 13.00 - 15.00
  • 15.00 - 17.00 

Alle uanset alder kan deltage, og aktiviteten kommer til at finde sted i Aalborg Midtby, Østre Anlæg og/eller Aalborghus Slot.

Er I afsted som et hold/forening/klub mv. og har lyst til at prøve ”skiskydning i løbesko”, så prøv det med elektroniske rifler og en kortere løbedistance. Rundstrækningen, der skal løbes, er 1000 m, strafrunderne 35 m.

Følg med

Husk at tilmelde dig DGI's nyhedsbrev, så du ikke går glip af seneste nyt om Landsstævnet, Biatlon og alle de andre spændende idrætter, du kan deltage i på L2017.