Esport

Spil, smil og sved på panden. Esport kan mere end du tror, og nu kan du for første gang opleve denne fremadstormende foreningsaktivitet på Landsstævnet.

Oplev esport for første gang til et landsstævne!

Mærk fællesskabet, tag udfordringen op, og lær hvordan sundhed og bevægelse faktisk indgår i esporten, når denne dyrkes som foreningsaktivitet rundt om i hele Danmark.

Esport i en hal

Læg vejen forbi vores Esports hal, som vi har fyldt med sjove og spændende aktiviteter, som alle kan prøve uanset niveau og alder.

Hallen ligger lige midt i Landsstævnecentrum og har åbent torsdag, fredag og lørdag, fra kl. 10:00-18:00.

Lokale foreninger vil stå klar til at vise, fortælle og gøre dig klogere på esport.

Vidste du for eksempel, at Svendborg Kommune er hjemsted for hele 6 esportsforeninger? Du kan møde flere af dem i hallen, hvor de afvikler aktiviteter.

Kom og prøv

Mange af de aktiviteter du vil finde i hallen er lige til at gå til og kræver ingen forhåndstilmelding. Du skal bare møde op, og så har vi sørget for udstyr, kyndig vejledning og en sjov oplevelse.

Der vil dog være nogle aktiviteter, som kræver tilmelding af enkeltpersoner eller hold. Mere info om disse følger.

Følg med

Husk at tilmelde dig DGI Nyhedsbrev, så du ikke går glip af de seneste nyheder om DGI, Landsstævnet og alle de spændende idrætter, du kan deltage i på L2021.

Tilmelding

Tilmeldingen til Landsstævnet og alle aktiviteter åbner 2. november 2020 her på l2021.dk