Floorball

Det går stærkt. Det giver sved på panden. Og frem for alt er det sjovt. Prøv stavsporten floorball til DGI Landsstævne 2021.

Mange kender floorball fra idrætstimerne (hvor nogen tror, det hedder ”hockey”), og sporten er altid et hit, fordi den er hurtig, sjov og simpel. Alle kan være med, selv med begrænsede tekniske forudsætninger.

Aktiviteter på L2021

På Landsstævnet kommer man til at kunne deltage i to typer aktiviteter: Turnering og Kom og prøv. Vi har stave, bolde og mål, så alt hvad du skal medbringe er dig selv iklædt sportstøj.

Turneringer

Der spilles 3-mands-StreetFloorball (med udskiftere), og hver turnering varer ca. 2. timer (fra første kamp til finalen). Alle hold er garanteret minimum 3 kampe. Der spilles med løbende tid og kampe á 5-7 minutter (alt efter hvor mange hold, der deltager).

  • Fredag kl 10-12: Mix
  • Fredag kl. 10-12: Dame Motion
  • Fredag kl. 13-15: Herre Motion (begyndere)
  • Fredag kl. 13-15: Herre Motion (letøvede)
  • Lørdag kl. 10-12: Herre Motion (øvede)
  • Lørdag kl. 13-15: Mix 60+

Kom og prøv floorball

En floorball legeplads for børn, voksne og seniorer. Kom og hør mere om det populære spil, som fanger flere og flere mennesker. På pladsen kan du prøve udstyret, lave træningsøvelser og spontane kampe samt høre mere om, hvordan du kommer i gang med floorball. Pladsen er åben for alle, og aktiviteten styres af de lokale floorballklubber, der fortæller om sporten og giver vejledning. Husk, at du skal have en landsstævnebillet for at være med.

  • Fredag kl. 15-17: Kom og prøv
  • Lørdag kl. 15-17: Kom og prøv

Alle kan være med

Vi glæder os til at se dig - lige meget, om du er motionist, eliteudøver eller et sted midt imellem. Vil du have det sjovt – med nye og gamle venner – samtidig med, at du får en god gang intervaltræning, så kom til Svendborg og giv den gas.

Følg med

Husk at tilmelde dig DGI Nyhedsbrev, så du ikke går glip af de seneste nyheder om DGI, Landsstævnet og alle de spændende idrætter, du kan deltage i på L2021.

Tilmelding

Tilmeldingen til Landsstævnet og alle aktiviteter åbner 2. november 2020 her på l2021.dk