Kajak

Padler, pagajer og bølgebrus! Rammerne i Christiansminde i Svendborg er perfekte til at prøve kræfter med spændende aktiviteter på vandet, når DGI Landsstævne går i luften.

Kom og prøv

Mød op i fantastiske omgivelser ved Christiansminde, og prøv en kano, en havkajak, en crossoverkajak, eller måske er et SUP-board lige noget for dig. Du behøver ikke at tilmelde dig til Kom og prøv-aktiviteterne, men du skal selvfølgelig have en landsstævnebillet. 

Workshops

Krydr dit Landsstævne med fantastiske ture rundt til forskellige destinationer. Det kunne for eksempel være en tur rundt om Thurø for de mere erfarne roere. Eller hvad med en tur fra Ballen til Skarø? Eller en tur, hvor du kan nyde Svendborg fra vandsiden.

Er du nyligt frigivet i din foreningen, så tag klubkammeraterne med og prøv for eksempel begynderturen af.

Har du lyst til at prøve kræfter med SUP og yoga har du også mulighed for det.

Ved alle aktiviteter står der uddannede instruktører klar til at introducere til aktiviteten, og skal du på vandet, vil du blive instrueret i regler og sikkerhed.

Krav: Almindelige svømmefærdigheder samt min. 15 år. Og færdigheder svarende til DGI Havkajak Roer 1.

Følg med

Hold øje med denne side, hvor der vil komme information omkring kano og kajak-aktiviteterne på Landsstævnet. Husk også at tilmelde dig DGI Nyhedsbrev, så du ikke går glip af de seneste nyheder om DGI, Landsstævnet og alle de spændende idrætter, du kan deltage i på L2021.

Tilmelding

Tilmeldingen til Landsstævnet og alle aktiviteter åbner 2. november 2020 her på l2021.dk