Krolf

Kan du lide sociale stunder i hyggelige omgivelser og motion i et roligt tempo? Så bør krolf være på dit program til L2017.

Halv krocket. Halv golf. Helt sjovt! Krolf er en forholdsvis ny aktivitet, hvor alle kan være med.

Krolf spilles fortrinsvis af ældre, men alle er inviteret til at være med – fra børnefamilier over unge til voksne og seniorer. Det er et meget inkluderende spil, hvor generationer kan dyste på tværs af alder, men stadig er på lige fod. Aktiviteten giver både motion og hyggeligt samvær.

Udstyret er næsten, som du kender det fra krocket med en kraftig kølle og en stor kugle. Spillereglerne er stort set ligesom i golf. Det handler om at få kuglen i hul på færrest mulige slag på en bane på 12 huller.

Krolfaktiviteter på L2017

På L2017 afholder vi individuelt stævne fredag eftermiddag og parstævne lørdag formiddag. Begge stævner er med tilmelding.

Herudover har vi en bane til kom-og-vær-med-aktiviteter, så alle forbipasserende og ikke-tilmeldte også har mulighed for at stifte bekendtskab med krolf.

Følg med

Husk at tilmelde dig DGI’s nyhedsbrev, så du ikke går glip af info om DGI, Landsstævnet og alle de spændende idrætter, du kan deltage i til L2017.