Svømning

Svøm dig til glæde, gejst og masser af oplevelser med DGI Svømning på Landsstævnet 2017

Spring, svøm og dyk.

Er du lige så vild med vand som os? Så kom og prøv de forskellige aktiviteter, som vi har på programmet i vandet i Aalborg i 2017. Hop med på de nyeste tendenser inden for Aqua Fitness, få fif til åbent vand svømning eller øv dine livreddertalenter på Ocean Rescue Camp. 

Aqua Fitness

Aqua Fitness er for dig, der sætter alsidig og varierende træning højt.

Det handler om en komplet træningsform i vandet med god blanding af traditionelle gymnastikøvelser, fitnessøvelser og masser af puls- og intensitetstræning. Prøv f.eks. Aqua Running, Aqua Hatha Yoga eller Aqua Pilates.

Vores veluddannede og topmotiverede instruktører udnytter de store variationsmuligheder i træningen til at tilgodese alle niveauer og skal nok få din puls op.

Åbent-vand

Svømmer du allerede i det fri, eller drømmer du om at gøre det? Så kom og vær med.

Vi svømmer i Aalborg Havn og omegn i våddragter og har kyndige instruktører med, så du får en sjov, varm og tryg oplevelse i naturen. Mærk vandet, himlen, luften og nyd det!

Vi svømmer i distancer for alt fra nybegyndere til øvede, så alle kan være med.

Ocean Rescue Camp

Er du til masser af action? Tag på livredningsskole. Du kommer til at lære om f.eks. livredning, dykning og beach flag race. Vi har det fantastisk sjovt undervejs, og der er fart på, når vi prøver masser af vandaktiviteter i det fri. 

Du bliver klogere på kystlivredning, sikkerhed og førstehjælp, og du får selvfølgelig lov til at prøve det hele af i praksis.

Se mere info om alle vores aktiviteter i programmet nedenfor.

Følg med

Husk at tilmelde dig DGI's nyhedsbrev, så du kan følge med i seneste nyt om DGI Landsstævnet, svømning og de mange andre spændende idrætter, du kan deltage i på L2017.