United by Streets

Er du asfaltfan eller bare nysgerrig på gadeidrætterne? Sammen med Nordeafonden er vi rigtig stolte over at kunne præsentere så bredt et udvalg af gadeidræt på DGI Landsstævne 2017 i Aalborg.

United by Streets bliver 2017's mest unikke street camp over tre dage. Med en central placering på Aalborg Havnefront og Th. Sauers Plads, vil der hver dag være perfekte rammer om eventen med tusindvis af tilskuere og fest til langt ud på sommernatten.

Særpris til gadeidrætsudøvere

Alle gadeidrætsudøvere får en særpris på deres tilmelding. Udover deltagelse i aktiviteterne inkluderer prisen overnatning på United by Streets camp inde i Aalborg.  

Battles, breakes og skates

På United by Streets battles, breakes og skates der, og tyngdeloven udforskes på tværs af ti forskellige gadeidrætsdicipliner. Du er garanteret store oplevelser, når pro atleterne konkurrerer, leverer demos, workshops og udfordrer Aalborg sammen med dig og dine venner.

Hæv niveauet og udvid trickposen

Crew og inviterede atleter på United by Streets ser frem til også at invitere nye indenfor i gadeidrætskulturen og gøre dem hooked. Derudover er der muligheder for, at alle atleter uanset disciplin kan få hævet niveauet og udvidet trickposen. United by Streets er samtidig det perfekte sted at hænge ud med DJ,s, chill out zoner og camp vibes.