Guide: Sådan ankommer du til Landsstævnet

Her giver vi dig et overblik over, hvad du skal være opmærksom på ved ankomst.

Skal du bo på skole? 

Så tast skolens adresse ind på din GPS og parkér gratis ved skolen. Herfra kan du tage en shuttlebus ind til Stævnecentrum. OBS: Shuttlebusserne kører først fra torsdag kl. 7.00. Se, hvilken shuttlebusrute, der hører til din skole

Du får armbånd på ved indtjekning på din skole. Mere info

Du kan ankomme døgnet rundt. 

Skal du bo i campingområdet? 

Så tast Camp Tankefulds adresse ind på din GPS og parkér gratis p-pladsen ved siden af Camp Tankefuld. Du kan gå fra campen til Stævnecentrum, hvorfra alle shuttlebusruter kører. 

Du får armbånd på ved indtjekning i Camp Tankefuld. Mere info

Du kan ankomme og få armbånd på i følgende tidsrum: 

Ons: 10.00 - 23.00
Tors: 07.00 - 23.00
Fre: 07.00 - 23.00
Lør: 07.00 - 23.00
Søn: 07.00 - 15.00

Sørger du selv for overnatning? 

Så kør til dit overnatningssted. Herfra finder du hen til ét af vores infotelte og får armbånd på. OBS: Hvis du vil have armbånd på før torsdag kl. 9.00, så kan du få det på hos indtjekning i Camp Tankefuld fra onsdag kl. 10.00-23.00. 

Vi anbefaler, at du tager shuttlebusser, går eller cykler rundt. Hvis du vil tage bilen og parkere i Camp Tankefuld, så vær opmærksom på, at det koster 100 kr. 

Er du tilskuer eller gæst?

Så tast adressen til Landsstævnets store p-plads ind på din GPS: Tankefuld, Fåborgvej, 5700 Svendborg (følg de store skilte mod parkering). Det koster 100 kr. at parkere. Mere info om parkering

Herfra kan du gå til Stævnecentrum, hvor alle shuttlebusser kører fra. Skal du se shows, så er det i Stævncentrum (Åbningsshow, Efterskolernes Show og Afslutningsshow) eller i Ollerup (GymNight og Verdensholdets Show).  

Kommer du med offentlig transport? 

Så stå enten af ved Svendborg Banegård og tag en shuttlebus derfra. Eller stå af ved Svendborg Vest som ligger lige ved Stævnecentrum, hvorfra alle shuttlebusruter kører ud til overnatningsstederne fra torsdag morgen kl. 7.00. Ankommer du før det, så brug rejseplanen.dk for at at finde den bedste busrute til dit overnatningssted. (OBS: Skal du på Camp Tankefuld, så kører der ikke bus dertil, men det ligger kun 800 meter fra Stævncentrum). 

Brug alt andet end din bil under L2022

Glem alt om bilen, når du først er ankommet til Svendborg og skal deltage i Landsstævnet.  Det er et bynært stævne, der inviterer til andre transportformer:

  • Gå rundt mellem aktiviteterne. Brug appen til at finde vej.
  • Cykl rundt mellem aktiviteterne. Medbring din cykel. Det gør det let og hurtigt at komme rundt mellem dine aktiviteter, workshops, events og overnatningssted. 
  • Tag bussen. Det er gratis at køre med bus i byen. Der indsættes ekstra busser under Landsstævnet. Mere om busser 

Se hvad der foregår i de forskellige landsstævneområder: Områdeinfo

Se afspærrede områder i Svendborg

Alt om transport til Landsstævnet

Kort - find rundt

Vi har lavet en række mindre oversigtskort, men ellers finder du bedst rundt via kortet i landsstævneappen

Se kort over Stævnecentrum:

41133_330x174_wayfinding_L2022_NY.png