Det bæredygtige landsstævne

DGI Landsstævne i 2022 bliver det landsstævne, hvor vi har fokuseret mest på bæredygtighed.

Respekt for menneskelige, miljømæssige og samfundsmæssige ressourcer bliver tænkt ind i ethvert aspekt af Landsstævnet - både i planlægningen, når Landsstævnet finder sted, og når vi med mere viden og erfaring siger farvel til hinanden efter fire fantastiske dage i Svendborg.

Du skaber det bæredygtige landsstævne

Som deltager og gæst til L2022 vil du blive præsenteret for en indretning og afvikling af Landsstævnet, som afspejler bæredygtige overvejelser, tilvalg og fravalg.

Du er med til at skubbe til det bæredygtige DGI Landsstævne på følgende måder: 

  • Du er en aktiv del af et bæredygtigt DGI Landsstævne, når du i de opstillede beholdere sorterer dit affald.
  • Du møder det bæredygtige alternativ, når du på hvert et gadehjørne har mulighed for at fylde din drikkedunk op med frisk vand.
  • Du oplever det bæredygtige alternativ i forhold til bespisningen, hvor bestillingen af varer er indrettet, så der er mindst muligt madspild.
  • Du skaber det bæredygtige DGI Landsstævne, når du vælger at bruge din krop som transportmiddel - både til og fra Svendborg og under Landsstævnet på én af de cykler der stilles til rådighed, i glade gadedrengehop eller bare i slatten slendren med ømme ben.
  • Du skaber det bæredygtige DGI Landsstævne, når du sørger for at videregive de ting, du har med, som du ikke selv vil have mere, ved at stille det i de dertil indrettede områder.

Listen over bæredygtige tiltag bliver naturligvis meget længere undervejs, og de konkrete tiltag vil sammen med vores adfærd være med til at sætte nye standarder for, hvordan events i DGI og Svendborg Kommune fremover kan afvikles med respekt for ressourcer.

Hvad tænker du? 

Har du en idé til, hvordan DGI Landsstævne bliver endnu mere bæredygtigt, så skriv endelig til os på info@worldperfect.dk.

PS: Vi ved godt, at det måske er lidt kækt at kalde det "det bæredygtige landsstævne", men det er altså noget, vi har et stort fokus på og interesserer os meget for.

Hvem står bag?

Bæredygtighedsprogrammet udvikles i et samarbejde mellem DGI, Svendborg Kommune og Worldperfect.

Mere om tankerne bag planlægningen af et bæredygtigt landsstævne