DGI Storstrømmen

Her finder du de praktiske informationer - særligt målrettet DGI Storstrømmens deltagere i Svendborg. Så uanset om du skal bo på skole, bo i telt, campingvogn eller har skaffet overnatning på anden vis, så er det en god idé at orientere sig her på siden.

Hej alle L2022-deltagere fra DGI Storstrømmen.

Så er det simpelthen lige om lidt – kan I mærke det? Svendborg er klar til et brag af et Landsstævne, som forhåbentlig kommer til at rumme masser af idræt, sjov og god stemning.

Nu er der kun få uger til vi ses; og vi glæder os til nogle fantastiske dage i idrættens og fællesskabets tegn.

L2022.dk eller appen L2022 giver svar på rigtig meget, og som supplement fremsender vi her nogen praktiske informationer, som særligt har betydning for dig som deltager fra DGI Storstrømmen. Ps: Ankommer du onsdag, så vær opmærksom på indkvarteringstidsrum.

Skoleindkvartering:

Onsdag den 29. juni kan du tjekke ind i tidsrummet kl. 16.00 - 20.00.
Torsdag den 30. juni kan du tjekke ind i tidsrummet kl. 09.00 – 20.00.

DGI Storstrømmens deltagere skal bo på Issøskolen, afdeling Kirkeby, Assensvej 18, 5771 Stenstrup. Her er der frivillige fra Kirkeby Idrætsforening som vil sørge for et godt og hyggeligt ophold. De glæder os til at tage imod os.

I dette link kan du læse mere om overnatning Skoleindkvartering - L2022 (dgi.dk).

Afrejse fra skolen skal ske senest søndag den 3. juli 2022 kl. 15.00.
Lokalet og skolen skal naturligvis efterlades som det så ud da vi ankom; det er en fælles opgave og ansvar. Erstatningskrav for ødelagte ting vil blive sendt til din forening.

Camping indkvartering:

Onsdag den 29. juni kan du tjekke ind i tidsrummet kl. 16.00-20.00
Torsdag den 30. juni kan du tjekke ind i tidsrummet kl. 09.00 – 20.00.

Campingpladsen Camp Tankefuld ligger 800 m fra stævnecentrum. Du skal køre af motorvejen ved Svendborg N og følge skiltene til campingpladsen.

Man indkvarteres sammen med deltagere fra sin egen landsdelsforening og får tildelt pladser efterhånden som man ankommer. Vil man gerne ligge ved siden af nogen bestemte, er det en rigtig god ide at ankomme sammen.

Pladsen skal forlades senest søndag den 3. juli 2022 kl. 15.00.
Under hele Landsstævnet kræver det deltagerarmbånd at få adgang til 
campingpladsen.

Læs mere her Camping - L2022 (dgi.dk)

Udlevering af deltagerarmbånd:

Du får udleveret dit deltagerarmbånd, når du ankommer til dit indkvarteringssted. Du får scannet din Landsstævnebillet som veksles til et armbånd. Dette gælder både skole- og campingindkvartering.

Hvis du har valgt selv at sørge for indkvartering, skal du have dit armbånd udleveret i ét af de to infotelte som ligger:

I stævnecentrum (Ryttervej 70, 5700 Svendborg) eller ved Banegården (Toldbodvej 5, 5700 Svendborg).

Deltagerarmbåndet giver adgang til indkvarteringsstedet, til at deltage i al idræt og alle aktiviteter under Landsstævnet.

Armbåndet skal bæres under hele stævnet.

Armbånd - L2022 (dgi.dk)

Mad:

Har du bestilt morgenmad eller bestilt lunch to go udleveres det på dit indkvarteringssted.
Morgenmad/udlevering af lunch to go sker fra kl. 6.30-9.00 torsdag til søndag.
Maden udleveres ved scanning af madbilletter købt forud for stævnet. (OBS – det er ikke længere muligt at købe madbilletter, og man kan heller ikke bytte allerede købte billetter eller ændre menuvalg.)

Har du selv sørget for indkvartering, serveres morgenmad/udlevering af lunch to go i det store spisetelt i stævnecentrum (Søg på ”Bespisningstelt” i kortet i L2022-appen).

Torsdag – to go aftensmad:

På grund af paraden torsdag aften er aftensmaden en kold fynsk tapas, som kan tages med.

Udleveringen sker fra kl. 6.30- 16.00. Du bestemmer selv, om du vil spise den som frokost eller gemme den til aftensmad. Der er kun morgenmad og to-go aftensmad torsdag.

Aftensmaden fredag og lørdag serveres for alle deltagere i det store bespisningstelt i stævnecentrum kl. kl. 17.00-20.00. Mad - L2022 (dgi.dk)

Åbningsparade torsdag

Paraden vil tage dig med på en maritim rejse gennem nogle af Svendborgs hyggeligste gader. På ruten vil svendborgensere byde dig velkommen.
Du vil blive kastet til havs, ført under vandet og møde en anden verden, inden du til sidst bydes velkommen på Landsstævnestadion, hvor vi sammen skal opleve det store åbningsshow!

Det praktiske
Alle DGI Storstrømmens paradedeltagere mødes på Torvet (opmarchplads).

Det er vigtigt, at du er på opstartspladsen senest kl.17:00. På opstartspladserne finder du ind i de opmærkede områder til din landsdel og tager opstilling 5 personer i bredden.

Herfra vil du og dit hold blive guidet ud på den knap 2,7 kilometer lange paraderute til Landsstævnestadion. GPS-personerne i paraden hjælper med at vi holder rette tempo, så vi ankommer til stadion rettidigt.

Tidsplan
Kl. 16.40                       Ankomst på opstartspladserne
Kl. 17:30                       Parade gennem Svendborg og indmarch på Landsstævnestadion
Kl. 19:30-21:00              Åbnings show (stående på plænen på Landsstævnestadion)

Husk
Husk godt fodtøj, vand, evt. en snack to go – og påklædning efter vejret.

Åbningsparade - L2022 (dgi.dk)

Transport

Det er muligt at parkerer bilen på skolen eller ved campingpladsen. Vi anbefaler at benytte shuttlebusserne rundt til Landsstævneaktiviteterne.

Hvis du har cykel med, kan den parkeres på de oprettede cykelparkeringspladser rundt i byen. Mere information om transport, parkering m.m. finder du her. 

Vi glæder os til at se jer alle i Svendborg til et brag af et Landsstævne!