80'erne Lever

Dans, syng og slå dig løs til bandet 80’erne Lever, der spiller de største hits fra ”den bedste tid”.

80erne Lever Pressebillede farver (mindre).jpg

Koncert: Fredag d. 1. juli kl. 23.30

Mens de fleste andre 80’er bands i landet slår sig på udelukkende danske hits, skiller ”80’erne Lever” sig ud ved primært at hylde de udenlandske kunstnere som Madonna, Cindy Lauper, Whitney Houston og Belinda Carlisle for blot at nævne et par stykker.

Trumfkortet er helt klart, når de fyrer ekstra op for nostalgien og serverer alle de kendte One-Hit-Wonders som "Call Me", "Tarzan Boy" og "One Night In Bangkok", som vi helt havde glemt, at vi elskede, og ellers aldrig hører spillet live… Men ”80’erne Lever” gør det - fordi de kan, og fordi de elsker det, og de spiller med en nerve og spilleglæde, som smitter af på publikum og garanterer alle en fed og uforglemmelig aften.

De har spillet landet tyndt de sidste 10 år, blandt andet med koncerter på Jelling Festival, Skive Festival, Esbjerg Rock Festival og Varde Open Air, og med et topprofessionelt, solidt og velspillende orkester og den karismatiske Silje Holtan i front er der lagt i kakkelovnen til en aften i 80’ernes tegn med masser af fest, farver, power og luftguitar.

Så på med benvarmerne, den blå øjenskygge og det tynde læderslips – kom og syng med på hits som "Heaven Is A Place On Earth", "I Wanna Dance With Somebody" og "Material Girl", når 80’erne Lever går på scenen...

(Koncerten er for alle: Deltagere, gæster, borgere og turister. Så bare mød op og nyd musikken.)

Mere om 80'erne Lever