Ankomst
Det her skal du gøre, når du ankommer til Svendborg.
Når du som landsstævnedeltager ankommer til Svendborg, skal du have udleveret et armbånd.
Armbåndet skal bæres synligt under hele Landsstævnet og giver adgang til indkvarteringssteder og til at deltage i alt det idræt, du har lyst til.
Sådan får du dit armbånd
Når du ankommer til dit indkvarteringssted, viser du din deltagerbillet (du kan printe den hjemmefra, men det er ikke længere 1993, så du kan også sagtens vise os billetten på din mobil - enten via din mail eller i L2022-appen), og så får du armbånd på.
Vi åbner for alle indkvarteringssteder onsdag kl. 10. (Dog er der åben fra mandag i Ollerup for deltagere i Ollerup-dagene)
Hvis du har valgt selv at sørge for din indkvartering, får du dit armbånd udleveret i vores infobod.
Brug appen
Brug kortet i L2022-appen til at finde rundt på Landsstævnet og i Svendborg. Du kan også opbevare alle dine billetter i appen. Og du kan se hele programmet og se, hvad du er tilmeldt. Ligesom du kan markere favoritter ved de ting, du gerne vil prøve eller opleve.