Områderne i Svendborg

Vi har delt Svendborg op i de områder, som involverer Landsstævnet. Se, hvad der sker hvor.

Vi giver dig her et overblik over, hvad der kommer til at foregå hvor under Landsstævnet (med forbehold for ændringer).

Oversigt Landsstævneområder Svendborg A4 kort_405602_med festivalzoner.png

Festivalzoner i områderne

På kortet over de forskellige områder kan I se, at der er stjerner i enkelte af områderne. Det betyder, at der er festivalzoner i de områder. Festivalzoner betyder helt enkelt, at det er dér, det sker: Det er dér, du kan mødes med vennerne og købe noget at spise og drikke i madboder; du kan slappe af inden næste aktivitet og/eller du kan blive underholdt af diverse indslag. 

Som I kan se, er der nogen af områderne, hvor der ikke er festivalzoner. Det betyder, at I de områder skal du selv medbringe mad og drikkevarer. Det vil ikke være opstillet boder. 

Stævnecentrum

Det her område kommer du ikke uden om! Det er simpelthen nerven i Landsstævnet, og det er her, at langt de fleste idrætter hører til. Her finder du både fodbold, håndbold, fitness, esport, petanque, tennis og en lang række andre idrætter.

Det er desuden her du finder landsstævnestadion, hvor både Åbningsshow, Efterskolernes Show og Afslutningsshowet finder sted.

Det er også her, du og dine venner kan hygge jer, spise og feste. I festivalzonen i Stævnecentrum vil der være masser af plads til at hygge. Der er pallemøbler, mad- og drikkeboder, festtelte, udendørs musikscene og et bespisningstelt til dem, der har købt madbilletter til aftensmad (Obs - det er ikke længere muligt at købe madbilletter!). Derudover vil der være forskellige aktiviteter og kulturelle indslag - det er bare at gå på opdagelse. 

Mellem Stævnecentrum og Camp Tankefuld går man igennem "Genvejen" - et område, hvor du kan finde viden om bæredygtighed i alle mulige afskygninger. Her vil også blive afholdt talks, konkurrencer og meget andet. 

Camp Tankefuld

Det er her alle, der har valgt telt eller campingvogn bor. Mere om camping. Alle efterskoleelever vil også overnatte her. 

Der vil være et morgenmadstelt, mulighed for lidt indkøb, toiletter, badefaciliteter og et område med mulighed for at grille.

Byen

I Svendborgs bymidte holder idrætterne dans og musik, gymnastik og svømning blandt andre til. En del af Svendborgs DNA er det sprudlende musik- og kulturliv, og det kan man i den grad mærke her: På torvet vil der være koncerter om aftenen, mens man om dagen kan finde en stille stund i Vor Frue Kirke til klassisk koncert, tage til alternative koncerter i Ribers Gård eller bare gå på opdagelse i de hyggelige baggårde. Det er også her, du finder charmerende gågader og den gode stemning, som Svendborg er så kendt for - især under et landsstævne med mange glade deltagere. Du vil heller ikke kunne komme udenom de mange kulinariske specialiteter, lokale kulturelle oplevelser, og så vil byen selvfølgelig være flot pyntet op til Landsstævnet.  

Havnen

Havnen leverer maritim stemning for alle pengene, og der vil være en festivalzone med masser af mad- og drikkeboder med lokale fødevarer og smagen af Sydfyn, samt Havnescenen udelukkende med lokal musik fra Svendborg. Det er også her idrætterne street håndbold, street basket og gymnastik hører til, ligesom vovehalse vil kunne kaste sig ud i havnebassinet hos Big Splash. Og så er det også her, at du kan opleve den storslåede teaterforestilling Fjeren og Rosen fredag og lørdag kl. 22.00-23.00, som er gratis for alle. 

Ollerup

I Ollerup lidt uden for Svendborg vil der være en hyggelig festivalzone i den japanske have. Her kan man høre lokal musik på scenen eller smage på Sydfyn i mad- og drikkeboderne. Derudover vil man kunne opleve Verdensholdets Show i den store arena. Samtidig er Ollerup centrum for seniorlejren og for idrætterne krolf, krocket, bowls, bordtennis og dans og musik. Det er også i Ollerup, at man kommer til at bo, hvis man deltager i Ollerup-dagene op til Landsstævnet. 

Christiansminde

I det smukke Christiansminde - på kanten af øhavet - finder man Landsstævnets outdoorområde med idrætterne open water, løb, gang, landevejscykling, MTB og kajak. Her vil der være en hyggelig festivalzone i naturskønne omgivelser, hvor man kan slappe af, når man ikke er aktiv, og måske nyde et måltid mad tilberedt over bål?

Svendborg Nord

Nord for Svendborg finder du idrætterne skydning og golf på to separate steder. De er placeret dér, da der er særlige faciliteter til de 2 idrætter. 

Tåsinge

Syd for Svendborg på den smukke ø Tåsinge finder du idrætten padel

Transport

Der vil være gratis shuttlebusser, der kører rundt imellem områderne.

Skoleindkvarteringen er placeret rundt omkring på skoler i Svendborg. 

God fornøjelse

Vi glæder os til at se dig i Svendborg!