Færgen Helge

Kom med det charmerende og bevaringsværdige turskib M/S Helge fra 1924 på rundfart i Svendborgsund og øhavet omkring Thurø og Tåsinge i Landstævneugen.

Den traditionsrige Svendborgvirksomhed Halberg har frikøbt det charmerende og bevaringsværdige turskib M/S Helge fra 1924 til at sejle byens gæster gratis på rundfart i Svendborgsund og øhavet omkring Thurø og Tåsinge i Landstævneugen.

Du kan komme med fra Svendborg alle dage i følgende tidsrum:

  • Torsdag:
    kl. 8.00
    kl. 10.00
    kl. 12.30
    kl. 14.40
    kl. 16.40
    kl. 19.00
      
  • Fredag:
    kl. 8.00
    kl. 10.00
    kl. 12.30
    kl. 14.40
      
  • Lørdag:
    kl. 8.00
    kl. 10.00
    kl. 12.30
    kl. 14.40
    kl. 16.40
    kl. 19.00
     

Med på turen får du en livlig og kompetent museumsmedarbejder, der beretter om alt fra skumle smuglere til store industrieventyr.

En kølig specialdesignet Svendborgøl, eller friskbrygget alkoholfri hindbærsaft, fra det smagfulde mikrobryggeri Svendborgsund Bryghus får du med i hånden, så du kan nyde din rundtur på 110 minutter i behagelig afkølet tilstand. 

På rundturen oplever du de smukkeste udsigter Svendborg, og omegn, har at byde på. Små bugter og vige fulde af gode historier og idylliske landskaber. Undervejs passeres også et gammelt skibsværft som Halberg Properties er i gang med at ombygge til bæredygtige boliger lige ud til vandet. På denne tur møder du både fortiden, nutiden og fremtiden for Øhavets hovedstad.

Kom i god tid

Med M/S Helge får du en historisk og romantisk oplevelse. En charmerende pause, med højt til himlen, midt i en hektisk og spændende idrætsuge.

Denne aktivitet er åben for alle og kræver hverken landsstævnebillet eller tilmelding. Men der kan ikke bestilles plads. Mød derfor op i god tid og få din plads.

Pladserne fordeles efter 'først til mølle princippet'.

Stå ikke af undervejs

Vær opmærksom på det ikke anbefales at stå af undervejs i de små havne, da skibet forventes at sejle med alle pladser besat hele vejen rundt.