Info til paradedeltagere

Find svar på, hvor du skal være hvornår i løbet af åbningsaftenen til Landsstævnet i Aalborg, når du deltager i paraden med din landsdel.

Der er op mod 17.000 deltagere med i den store åbningsparade til Landsstævnet 2017 - og er du en af dem, har du en helt særlig oplevelse i vente.

Du bliver en del af det kæmpe, energiske fællesskab, der skyder Landsstævnet i gang, og på den 2,9 kilometer lange paraderute bevæger du dig gennem idrættens mange, forunderlige verdener med særligt fokus på United by Streets og oplevelser til alle sanser.

Din tidsplan for åbningsaftenen

  • 15.30-16.45: Ankomst ved Rustenborg. Info om paraden og opstilling med din landsdel
  • 17.15: Paraden sættes i gang - din starttid afhænger af, hvor i paraden din landsdel står
  • 19.10: Alle paradedeltagere er på plads ved havnefronten
  • Efter 19.10: Den officielle åbning og åbningsshowet går i gang - nyd det!

Som deltager i paraden er det vigtigt, at du stiller klar med din landsdel på Rustenborg (Postmestervej 1, 9000 Aalborg) mellem klokken 15.30 og 16.45 torsdag, 29. juni. Kom gerne så tidligt, du kan inden for tidsrummet. På Rustenborg skal du finde hen til din landsdels banner, og hvor du får al den nødvendige information inden paraden, samt din gym bag med rekvisitter til åbningen på havnefronten og plads til en flaske vand. Der står hvilken landsdel du skal følges med på din ordreoversigt, som du modtog pr. mail 3. juni.

Ved Rustenborg vil der være madboder, live musik og adgang til toiletter.

Husk, at hvis du forlader paraden undervejs, har du ikke mulighed for at vende tilbage igen.

Paraden varer cirka 75 minutter, og når I ankommer til havnefronten, bliver du guidet hen til din landsdels ståplads i Utzonparken eller på Musikkens Plads, hvorfra du kommer til at opleve den officielle åbning og det storslåede åbningsshow på storskærm, på fjorden og i luften. Begge områder bliver åbnet for alle, når den officielle åbning er slut.

Vær opmærksom på, at hvis du har tilmeldt dit barn til Landsstævnet, og tilmeldte dig selv til paraden, så er dit barn også automatisk tilmeldt. 

Du har ikke modtaget en billet til paraden - du skal bare møde op ved din landsdels plads. 

(OBS - det er ikke længere muligt at tilmelde sig paraden)

Vigtig info om bus og gårute

Skal du med bus ind til paraden, så skal du stå af bussen på Aalborg Busterminal/Kennedy Arkaden.

Herfra går du via tunnellen til Kildeparken og fortsætter derfra til Rustenborg. Se kort over rute længere nede på siden. 

Vigtig info for jer, der har bestilt mad torsdag

Hvis du har bestilt aftensmad, kan du hente din mad to-go i teltet i Kildeparken fra kl. 15.00.

Kort over paraderuten

ParadeRute_L2017.jpg.jpeg

25754_L2017_Download_Kort.png

Kort over landsdelenes placering på opstartspladsen

Opstartsplads_parade_L2017.jpg

25754_L2017_Download_Kort.png

Kort over mulige ruter til opstartspladsen

Rute til opstartsplads_Parade_L2017.jpg

25754_L2017_Download_Kort.png