Afslutningsshow på stadion

Efter fire forrygende landsstævnedage afsluttes stævnet med et mindeværdigt afslutningsshow, hvor der siges tak for nu og på glædeligt gensyn i 2021.

Som publikum får du mulighed for at få den store stadionoplevelse. I fællesskab med mere end 10.000 andre tilskuere vil du opleve et show, hvor der tages afsked med idrætterne, deltagerne og med Aalborg som værtsby.

Showet bliver koreograferet af Cecilie Juulsgaard Larsen og Kasper Lykke Jørgensen som lover, at publikum med dette show vil mærke pulsen og møde magien en sidste gang.

Check her om der stadig er tilskuerbilletter

OBS - Tag afsted mod Aalborg Stadion i god tid! Der er mange mennesker, der skal derud, og der kan blive pres på busserne, og det kan tage tid at komme ind til sin plads.