Børn på Landsstævnet

Overvejer du, om dine børn skal med til Landsstævnet? Så kig med her

Landsstævnet er et voksenstævne, og man skal derfor fylde min. 15 år i 2017 for at kunne deltage i idrætsaktiviteter.

Men vil du gerne have dine børn med, så har der været mulighed for at købe en børnebillet. Tilmeldingen er nu lukket, så det er ikke længere muligt. Men her kan du se, hvad du får for en børnebillet - så kan du overveje om det er en mulighed for dig i 2021 i Svendborg.

Hvad får du for en børnebillet?

En børnebillet inkluderer:

  • Deltagelse i åbningen
  • Bustransport under stævnet
  • Overnatning på en skole eller på primitiv camping
  • Adgang til festområdet
  • Adgang til koncerter
  • Rabat på billetter til shows

Med en børnebillet får dit barn fuld adgang til landsstævneområderne og kan på den måde være tilskuer til alle de spændende aktiviteter. 

Børn fra 4-14 år skal betale 399 kr. ved tilmelding. Børn fra 0-3 år skal ikke tilmeldes og kommer dermed gratis med. 

I får også mulighed for at tilkøbe showbilletter til børnene, så de kan få de store oplevelser med også. Børn fra 0-3 år behøver ikke at købe showbilletter, da det forventes, at de sidder på skødet af en voksen.

Aktiviteter for børn

Nørresundby Idrætscenter åbner op for alle – inkl. børn.

Lørdag formiddag bliver der arrangeret et centimeter-marathon i Østre Anlæg for børn. Der kommer nærmere oplysninger om dette på et senere tidspunkt.

Og så skal man jo heller ikke glemme hele den magiske stemning, som kommer til at summe overalt i Aalborg midtby, og som dine børn sikkert også vil finde spændende.