Hvordan gør jeg?

Det vil vi rigtig gerne hjælpe dig med. Her giver vi dig overblikket over, hvordan det der landsstævne egentlig fungerer.

Landsstævnet er Danmarks største idrætsfestival, og det hele fungerer lidt ligesom en festival: 

Køb en billet

Først køber du en billet, når billetsalget åbner i efteråret 2021 her på L2022.dk.  

Når du køber billet, bliver du præsenteret for en masse idrætsaktiviteter. Husk, at mange af dem kræver, at du tilmelder dig. Udover dem der kræver tilmelding, vil der også være en lang række aktiviteter, der hedder Kom og prøv-aktiviteter. De kræver en landsstævnebillet, men ikke at du tilmelder dig - du møder bare op. Dem kan du se i programmet, når det åbner op tættere på Landsstævnet. 

Hvad får jeg for min billet? 

Ja, det kan vi godt forstå, at du gerne vil vide. Du får faktisk ret meget, når vi selv skal sige det: 

(OBS: I løbet af tilmeldingsperioden kan der blive udsolgt på noget af ovenstående.)

Hvad skal jeg lave? 

Du kommer ikke til at kede dig! Der venter dig en forrygende festival-fornemmelse med det ekstra plus, at du har et hav af bevægelse og sport ind over. Vi har et tætpakket program med underholdning fra torsdag til søndag, hvor du kan vælge imellem aktiviteter inden for over 30 idrætter

Derudover vil der være en masse fede fester, koncerter, shows, happenings, foredrag, udstillinger og meget andet. Og ikke mindst en helt fantastisk stemning skabt af de mere end 25.000 deltagere, 4.000 frivillige og alle de søde svendborgensere, der åbner deres by for os.  

Hvordan fungerer det der med overnatning? 

Ja, det er lidt anderledes end til festivaller. Når du tilmelder dig Landsstævnet, så vælger du hvilken overnatningsform, du ønsker (skole, eget telt eller egen campingvogn). Du skal samtidig vælge, hvilken landsdel du gerne vil indkvarteres sammen med. 

Grunden til, at du skal vælge landsdel er, at DGI har 14 landsdelskontorer, der sammen med DGI Landskontor og Svendborg Kommune er med til at planlægge DGI Landsstævne 2022. Se kort over landsdele

Du bestemmer selv om, du vil vælge den landsdel, du bor i, eller om du vil vælge en anden landsdel, så du for eksempel kan bo sammen med nogen venner fra et andet sted i landet. I skal bare blive enige om, hvilken én I vælger. 

Du kan vælge landsdel frem til, tilmeldingen lukker. Efter det går hver landsdel i gang med det store arbejde med at fordele alle deltagere i den pågældende landsdel ud på de indkvarteringssteder, som den landsdel har fået tildelt i Svendborg. 

Du kan selvfølgelig også vælge at stå for din overnatning selv. Eller betale for lidt mere luksus i ét af de Tenthouses, vi udlejer. 

Hvad med mad? 

Når du tilmelder dig, så kan du vælge at købe madbilletter med - det er helt op til dig selv. Du vælger, om du vil have morgenmad, frokost eller aftensmad eller hele baduljen. Hvis du hellere selv vil stå for din mad, kan du selvfølgelig også det. Og så er der selvfølgelig også et hav af madboder, caféer og restauranter, hvor du kan stille sulten imellem alle de sjove oplevelser. 

Showbilletter?

Under Landsstævnet har du mulighed for at opleve disse fantastiske shows

  • Åbningsshow
  • Afslutningsshow
  • Verdensholdets Show
  • Efterskolernes Show

Du skal købe særskilte billetter til disse shows, men som deltager får du en rabat på 100 kr. Billetsalget til shows foregår denne gang i et andet system end tilmeldingen - nemlig via billetten.dk. Det salg starter også i efteråret 2021. Men husk at tilmelde dig Landsstævnet først - så får du nemlig en rabatkode, du kan bruge ved køb af shows. 

Kan jeg ændre i min tilmelding? 

Ja - det kan du tro. Vi lukker først for tilmeldingen i foråret 2022, så du kan bare logge ind i din tilmelding og ændre løs. Undtagen de ting, du har betalt for - dem kan du ikke ændre.