Førerløs bus

Aalborg Kommune viser sammen med deres samarbejdspartner Keolis, en ny selvkørende bus frem under DGI Landstævne 2017 (29. juni – 1. juli 2017.)

Aalborg Kommune arbejder benhårdt for at få den førerløse teknologi fremmet og for at få teknologien afprøvet som en transportform, der kan bidrage til, at kommunens borgere kan få en forbedret mobilitet.

Busserne vil fra midten af 2018 køre i det østlige Aalborg.

Bussen er udstyret med fire systemer (GPS, Lidar, radar og 3Dkamera), der både styrer den og holder øje med dens omgivelser – disse fire systemer gør, at bussen med meget stor nøjagtighed kan transportere folk sikkert rundt.

Foruden disse fire systemer, vil der til DGI L2017 være en Keolis chauffør tilstede inde i bussen -  chaufføren må gerne samtale under kørslen.

Bussen vil køre på Slotspladsen med stop ved Jomfru Ane Parken i dagene den 29/6 til 1/7. Alle er velkomne til at møde op og få en tur.

Vil man være sikker på en plads kan man fra mandag d. 26/6 booke en tid på  www.aalborg.dk/bookenbus