Frivillige

Det kræver mere, end man umiddelbart lægger mærke til at arrangere Danmarks største idrætsfestival, og det er i høj grad frivillige kræfter, som er med til at skabe en fantastisk oplevelse for de mange deltagere. De mange frivillige hænder sørger for at rammerne er i orden ved at løse et utal af praktiske opgaver før, under og efter et landsstævne.

Vi har mere end 4.000 frivillige fra omkring 135 foreninger - send et stort tak og god stemning til dem, når du møder dem på din vej rundt i Landsstævnet. 

Er du selv frivillig?

Så vær opmærksom på, at vi har en app for frivillige. Du kan finde den i App Store og Google Play meget snart.