Seniorlejr

Landsstævnets seniorlejr har fokus på hyggeligt samvær og gode oplevelser med andre seniorer.

Til L2022 har du mulighed for at vælge at bo sammen med andre seniorer i L2022-seniorlejren. Seniorlejren ligger i Ollerup. 

Det er gratis at bo i lejren, hvis du har en landsstævnebillet. 

Vælg seniorlejr i din tilmelding

Når du tilmelder dig Landsstævnet, skal du også vælge overnatning. Under Seniorlejr får du følgende muligheder: 

  • Indkvartering i klasselokaler (medbring selv liggeunderlag, sovepose o.l.)
  • Indkvartering på campingplads tæt på (medbring selv telt eller campingvogn). OBS - der er mulighed for tilkøbe strøm, hvis du bor i campingvogn.

Hvis du deltager i Ollerup-dagene d. 27.-30. juni, har du mulighed for at vælge indkvartering i værelser med senge både under Ollerup-dagene og under Landsstævnet. OBS - dette koster ekstra, og der er kun et begrænset antal senge til rådighed. Vær desuden opmærksom på, at det er flersengsværelser. Du kan først tilmelde dig Ollerup-dagene efter, du har tilmeldt dig Landsstævnet.

Når du tilmelder dig Ollerup-dagene, kan du skrive, hvem du gerne vil dele værelse med.

Tilmeldingen til Ollerup-dagene kan du læse mere om her.

Når du har tilmeldt dig Seniorlejren, vil du op til Landsstævnet modtage en mail med mere information omkring din overnatning.  

Din ankomst

Når du ankommer til Ollerup, hvor Seniorlejren er, finder du indcheckningsstedet. Du checker ind ved at vise din billet (Du kan bare vise os billetten på din mobil - enten via din mail eller i L2022-app’en) og få scannet stregkoden, hvorefter du får dit armbånd på. Det armbånd skal du bære under hele Landsstævnet. Mere om armbånd

Der er indkvartering i Ollerup fra onsdag kl. 10.

Værelserne skal være ryddet søndag kl. 9. Campingpladsen skal være ryddet søndag kl. 15.00.

Se "Idræt for Seniorer"-aktiviteterne her

Udover ovennævnte tilbud har du selvfølgelig mulighed for at deltage i alle idrætternes Kom og prøv-aktiviteter - de kræver ikke tilmelding. Du skal dog have landsstævnebillet. Du kan bare møde op til aktiviteten med dit armbånd på. 

Tilmeld dig også Ollerup-dagene

Du og dine holdkammerater har mulighed for at få en helt specielt oplevelse i det sydfynske, hvis I vælger at ankomme allerede mandag og deltage i Ollerup-dagene - et tilbud kun for seniorer +60. 

Du kan som tilmeldt landsstævnedeltager vælge at komme 3 døgn før (det vil sige 27.-30. juni 2022) og lade dig forkæle med fuld kost og et spændende program fyldt med oplevelser forud for selve Landsstævnet.

Gymnastikhøjskolen i Ollerup, Den Frie Lærerskole i Ollerup og Musikefterskolen i Ollerup åbner dørene for op mod 400 seniorer.

Mere info om Ollerup-dagene