Shows

Udover idrætsaktiviteterne, festerne og koncerterne er der også mulighed for at købe billet til andre festlige oplevelser.

Åbningsshow

Glæd dig til en åbningsaften, hvor du møder magien og mærker pulsen. Alle får en unik oplevelse for livet.

Åbningsshowet er en fest i festen. Det er her, Landsstævnet skydes i gang, og festen for alvor starter. 

Showet bliver koreograferet af Jens Frausing og Louise Rømhild og finder sted torsdag aften. 

Efterskoleholdets shows

Livskraft - bevægelse - musik og sang.

Kom og oplev suset fra over 6000 efterskoleelevers fantastiske show.

Ud over masser af flot gymnastik, spring, sang og musik vil der være indslag fra mange andre idrætsaktiviteter – mangfoldigheden og fællesskabet længe leve!

Efterskoleholdet opfører deres show tre gange: Fredag aften, lørdag eftermiddag og lørdag aften. 

Verdensholdets show

Oplev Verdenholdets dygtige gymnaster i dette unikke show. 

Du vil opleve troværdige gymnaster, der sætter sig selv i spil for at give dig det bedste show og muligheden for at blive bevæget og betaget.

Afslutningsshow

Efter fire forrygende landsstævnedage afsluttes stævnet med et mindeværdigt afslutningsshow søndag formiddag, hvor der siges tak for nu og på glædeligt gensyn i 2025. 

Showet bliver koreograferet af Eske Kiel og Marie Pilely som lover, at publikum med dette show vil mærke pulsen og møde magien en sidste gang.

Køb billetter

Alle ovenstående shows kræver billetter. Du kan købe billet til showsene på billetten.dk. Vi åbner for billetsalget i efteråret 2022.

Vær opmærksom på, at landsstævnedeltagere modtager en rabatkode til showbilletter ved køb af landsstævnebillet. Så hvis du har planer om at deltage i Landsstævnet, så er det en god idé at melde dig til Landsstævnet, før du køber din showbilletter.