Lars Løkke Rasmussen: Landsstævnestemningen er strålende

Statsminister Lars Løkke Rasmussen gik 1,2 kilometer af paraderuten og oplevede stemningen på tætteste hold, inden Landsstævnets åbningsshow gik i gang.

Der var plads til high fives, selfies og masser af glade smil, da statsminister Lars Løkke Rasmussen oplevede landsstævneparaden på tætteste hold.

Statsministeren gik sammen paradedeltagerne i 1,2 kilometer ved siden af Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen og DGI’s næstformand Birgitte Nielsen.

Lars Løkke Rasmussen gjorde holdt på Gabels Torv, hvor deltagere i A World of Sport gav paraden et ekstra twist. Og han konstaterede, at landsstævnestemningen var bedre end vejret.

”Jeg glæder jeg mig over at være havnet i den her fantastiske stemning. Det var sjovt at se de her mennesker, der rappellede ned af bygningernes facader og så pludselig stå ved grønlandsk stammedans. Det er da spændvidde må man sige,” sagde Lars Løkke Rasmussen.

6700 efterskoleelever – det er fænomenalt godt

Mens Lars Løkke Rasmussen stod på Gabels Torv gik efterskoleeleverne forbi, og statsministeren var begejstret for, at så mange unge har valgt at deltage i DGI Landsstævne.

”Ungdommen er vores allesammens fremtid, og det er fænomenalt godt. Jeg tror, de får en oplevelse, der holder for livet og et rygstød til at forblive engageret,” sagde Lars Løkke Rasmussen.