Landsstævne 1981 - Godt humør trodser vind og vejr

I 1981 var Slagelse vært for landsstævnet med 18.000 deltagere.

Vejret viste sig ikke fra sin bedste side, og regn og mudder blev en karakteristisk del af stævnet. Ikke desto mindre var det gode humør et endnu mere fremtrædende karakteristika dette år.

En særlig atmosfære

Landsstævner er kendetegnet ved, at man kan hilse på gamle kammerater og møde nye. Man kan være sammen med dem fra foreningen på nye måder. Og så er der plads til alle. Disse aspekter er, hvad der trækkes frem, når stævnet i Slagelse skal huskes. 

I stævnebogen fra 1981 beskrives den særlige atmosfære under åbningsceremonien, hvor 40.000 mennesker synger fællessang, som var de Danmarks største kor. Det giver unægtelig den klump i halsen, som så mange landsstævnedeltagere kender.

Det folkelige stævnemøde, som forfatterne til landsstævnebogen kalder stævnet, beskrives som et forfriskende arrangement, der når ud, hvor eliteidrætten ikke når.

Arne Rasmussen fanger essensen i sin åbningstale:

”(…)Ved et landsstævne som dette oplever vi, at idrætten også har andre værdier. Vi oplever, at idrætten har rige menneskelige muligheder og kvaliteter i kraft af, at alle kan være med, og alle er værdige deltagere” (kilde: Landsstævnebogen 1981).

By den ene dag, aktivitetscenter den næste

Slagelse var den hidtil mindste stævneby, og med sine kun ca. 22.000 indbyggere var der næsten lige så mange stævnedeltagere som indbyggere.

Der var gang i den lille by, der den ene dag var blot en by, men som i de fire landsstævnedage virkede som ét stort aktivitetscenter. 

Ud over de mange idrætslige aktiviteter var der blandt meget andet også friluftsteater, et U-landstelt med udstillinger, et værksted, hvor de interesserede kunne prøve at producere smalfilm -  og så var der morgensang i Sct. Mikkels Kirke.

De mange folkedansere var her der og alle vegne. Både på stævnepladsen og i byrummet kunne deres glade dans opleves. Der var gang i Slagelse på alle leder og kanter.

Der var dog ét sted, hvor der manglede noget – eller rettere nogen. Af økonomiske grunde kunne skytterne ikke deltage i landsstævnet, da det ville koste et millionbeløb at anlægge de nødvendige skydebaner i Slagelse. Derfor holdt skytterne en uge efter landsstævnet et stævne i Vingstedcenteret ved Vejle, hvor 3000 skytter mødte op. Det var dette år første gang, at der eksperimenteredes med terrænskydning.

Regn, mudder og strålende humør

Landsstævnet i 1981

Det dårlige vejr påvirkede især lørdagens program, som kun med nød og næppe kunne gennemføres.

Gymnasterne fik forbud mod at springe, så antallet af skader kunne holdes på et minimum.

På fodboldbanerne var der dog mange og alvorlige skader som brækkede ben og kraftige forstuvninger. Spillerne gled rundt, som spillede de i ’grøn sæbe’. For at forbedre de skader, vejret havde lavet på stævnepladsen, stierne og i teltbyen, blev der kørt 40 tons halm, 100 baller tørvestrøelse og hele Slagelses lager af sten og grus ind til pladsen.

Landsstævnebogen og de mange billeder fra stævnet beretter dog om et strålende humør over hele linjen. Der skal øjensynligt mere end lidt vand til at slå glade stævnedeltagere ud.