Landsstævne 1994 - Stjernestunder

I sommeren 1994 blev Svendborg invaderet af 41.570 aktive idrætsfolk fulgt af tilsvarende antal børn, ægtefæller, venner, idrætsentusiaster og nysgerrige publikummer.

Landsstævnet i Svendborg i 1994 udspillede sig under højsommersolens stråler, og bølgerne gik højt i den gamle søfartsby.

Begejstringens rige

325 busser med spændte og spændstige idrætsfolk kørte mod det ottekantede stadion i Svendborg med sommerfugle i maven: forventning og begejstring. Fyn er i sandhed blevet et begejstringens rige i 
landsstævnesammenhæng. 

Fire gange før har Fyn været centrum for den glædelige begivenhed. Først i Nyborg i 1881, så det legendariske stævne i Ollerup i 1935, i Odense i 1954 og 1985 og nu igen i Svendborg i 1994. 

Til åbningen af dette års stævne biddrog 33.000 aktive idrætsfolk til indmarchen, mens de 30.000 publikummer lod bølgegangen gå højt fra tilskuerpladserne. Statsminister Poul Nyrup Rasmussen var med til at åbne stævnet med sin motiverende tale.

Mennesker mødes

… ”tilfældigvis hvor, vejene krydses, og hjerterne slår. Livet går videre men aldrig som før. Det er op til os selv hvad vi gør -og tør”, sang Lars Lilholt i landsstævnesangen, der blev en ørehænger uden lige. Rundt om på pladserne, i teltene, i gaderne og i køerne til toiletterne blev der sunget med på sangen ’Aldrig som før’ (’Kong Pukkelrygs land’). 

Og mennesker mødtes da også – på kryds og på tværs. Sønderjysk og bornholmsk blandede sig med vendelbomål. Drævende sjællandsk, ærkekøbenhavnsk og syngende fynsk mødtes i fin forening.

Eksotiske tungemål krydsede klinger med skandinaviske accenter, og den slaviske sprogtone fortalte om kontinentets åbning mod øst. Alle forstod hinanden gennem det venlige, imødekommende kropssprog og udstråling. 

Handicaps var ingen hindring for at være en del af fællesskabet. De mange alternative idrætsgrene, såsom kørestolstennis, sørgede for, at der var plads til vidt forskellige mennesker med vidt forskellige interesser.

Sommer og sol

Alle blev revet med af den gode stemning og de mange oplevelser til landsstævnet. Svendborgs forretninger flyttede ud på fortovet med lækre tilbud, mens barer og udendørscafeer lokkede deltagerne til med kolde drikke og hyggelige stunder. 

Gæstfriheden blomstrede i byen, som også om aftenen havde en helt særlig karnevalsstemning over sig. 

Det var varmt under stævnedagene, og i de solrige dagtimer blev der solgt is for 20.000 kr i timen. Røde Kors samaritterne var effektive og skabte sikkerhed og tryghed i det varme vejr. De slæbte 50.000 liter vand ind og behandlede ca. 1500 hedeslag. 

Et minde for livet

Landsstævnets festaften blev kaldt ’En stjerne fødes’. Stig Rossen imponerede med sin sang, og også tilskuerne blev involverede, da de forvandlede programmets gule bagside til stjernestøv. Det var et syn uden lige.

Stemningen nåede ud over skråningerne på det ottekantede stadion. Ja, så langt ud, at nogle måtte følge forestillingen via storskærme, da der simpelthen ikke kunne klemmes flere tilskuere ind på siddepladserne.

Landsstævnet i 1994

Også Dronning Margrethe og Prins Henriks besøg til landsstævnet er særlig erindringsværdigt. Da de gik i land fra kongeskibet Dannebrog, modtog 70.000 stævnedeltagere dem med åbne arme.

Regentparret spadserede ned langs Svendborgs festlige bymidte, og de kastede begge med dybeste koncentration petanque-kuglen så tæt på ’grisen’ som muligt. Den flotte oplevelse på landsstævnet i 1994 fik dronningen til spontant at tage mikrofonen og sige ”Tak for i dag!”. 

DGI’s daværende landsformand, Leif Mikkelsen, udtrykte det samlede indtryk af stævnet:

”For alle os, der var med, er landsstævnet i Svendborg gået ind i landsstævnehistorien som noget af det flotteste, vi har oplevet.”(Kilde: Landsstævnebladet 1994).