Naturewalk Boserup

Hvornår
9. maj 2019 kl. 17:30 til 20:45
Hvor
Boserupgård Naturcenter, Boserupvej 84, 4000 Roskilde, Danmark
Hvem
Alle
Begynder, Letøvede, Øvede

Nummer
2019 17 06 4101

Find roen, sæt dine sanser i spil og få en unik gåoplevelse i godt selskab med andre i Nationalpark Skjoldungernes Land. Du kommer du tæt på Boserup Skov, Sankt Hans og Roskilde Fjord. 
 
Turen tager dig fra Boserupgård langs stranden til Lerskrænten med udsigt til Kattinge Vig. Derefter til shelterne ved den gamle skydebane og gennem skoven til kysten mod Roskilde. Vi runder Sct. Hans Hospitals Kapel, før vi går retur til Boserupgård 
 
Ruten er på ca. 7 km og tydeligt afmærket hele vejen. Det betyder, at du kan gå i dit eget tempo. Friske turledere fra Roskilde Vandrelaug gør dig følgeskab, ingen behøves at gå alene. Ruten er ikke specielt godt egnet for gangbesværede og klapvogne, da der er sand og småsten ved stranden.  
 
Du kan deltage uanset om, du er mand eller kvinde, ung eller ældre, i god form eller ej. Tag din familie, din ægtefælle, dine naboer, dine venner med eller mød nye mennesker undervejs. Vi går ruten én gang. 
 
Efter turen får du et lækkert måltid mad tilberedt på bål. Maden består af 2 slags kød, salat, brød og inkluderer vand, kaffe/te og kage. Maden nydes udendørs ved Boserupgård Naturcenter. 
 
Aftenen afsluttes med spændende oplæg ved naturvejleder Louise Liv Holm, der fortæller små historier om seværdighederne fra ruten, om blomster og spiselig urter. Oplægget foregår fra ca. kl. 19.45-20.30. 
 
Gangmotion er perfekt i forhold til at komme ud og være aktiv. En frisk gåtur om dagen er en god og nem måde at få fysisk aktivitet ind i hverdagen. Det er sundhedsfremmende og forebygger en lang række sygdomme. 
 
Praktisk info 
- Rute på kort og billeder (er på vej….) 
- Børn under 15 år deltager på forældrenes ansvar. 
- Parkering på p-plads ved Skolerne i Boserup, Boserupvej 100, 4000 Roskilde. 
- Det er IKKE tilladt at køre bil i skoven (fra parkering er der ca. 500 m til Naturcentret). 
- Der er toiletter i Boserupgård Naturcenter. 
- Det er IKKE tilladt at medbringe hunde på turen. 
- Husk tøj efter vejret og drikkedunk, hvis du får brug for væske undervejs. 
 
Eventen arrangeres af Bevæg dig for livet - Løb i samarbejde med Dansk Vandrelaug, Roskilde.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer