Julemærkeløbet

Hvornår
8. sep 2019 kl. 11:00 til 14:30
Hvor
Folkeparken, v/Klosterengen, Parkering ved Dronning Margrethes Vej, Roskilde, 4000 Roskilde, Danmark
Hvem
Alle
Begynder, Letøvede, Øvede

Nummer
2019 17 06 4500

Vær med, når vi løber eller går for Julemærkehjemmet Liljeborg i Roskilde! 
 
Hvad er Julemærkeløbet?  
Julemærkeløbet er et familieløb, der har til formål at skabe overskud til Julemærkehjemmet Liljeborg i Roskilde, som kæmper for at skabe børneliv uden mobning, ensomhed og mistrivsel. Løbet er skabt af servicevirksomheden Compass Group Danmark sammen med DGI og RFI. Kom og vær med til en social og aktiv dag sammen med vennerne, familien og kollegerne i Folkeparken i Roskilde. 
 
Hvad skal der ske?  
I festlige rammer kan du gå eller løbe en runde på ca. 1 km, og du kan passere mål så mange gange du vil - på max 1½ time. Du kan deltage individuelt eller i hold á 2-20 personer. Der vil være underholdning undervejs, og du bidrager med 10 kr. pr. tilbagelagt runde pr. person (beløbet vil blive opkrævet efterfølgende). 
 
Tilmeld dig  
Ved tilmelding betaler du 75 kr., som går til en lækker sandwich, en halv liter vand, gennemførsel af løbet og startnummer. 
 
Hvordan støtter du Julemærkefonden?   
De 10 kr., der efterfølgende bliver opkrævet pr. tilbagelagt runde pr. person, går ubeskåret til Julemærkehjemmet Liljeborg i Roskilde. 
 
Forplejning  
Foruden sandwich og vand, vil vi uddele frugt og snacks rundt omkring på pladsen under løbet. Vil du bestille flere sandwich og vand, kan dette gøres via tilmeldingen. 
 
Underholdning og Facebook  
Igennem dagen vil der være masser af aktiviteter og underholdning. Så for publikum bliver det helt sikkert også en sjov dag! 
Tjek Julemærkeløbet 2019 på Facebook – her opdaterer vi løbende dagens program. 
 
Konkurrence  
Den enkeltperson og det hold, der har tilbagelagt flest omgange på 1,5 time vil efter løbet blive hædret ved pokaloverrækkelse. Alle på holdet kan være på ruten samtidig - gå eller løbe mod det fælles mål: at støtte Julemærkehjemmet Liljeborg og Julemærkebørnene. 
Og husk, alt tæller, uanset om du når 1 runde eller 10 runder – så er du med til at støtte børnene. 
 
Skal du betale for dit barn?  
Det er helt op til dig selv, om du vil købe startnummer til børn til og med 4 år. De er velkomne til at gå sammen med dig på ruten uden nummer - men de vil ikke blive registreret som 'løbere' eller få sandwich og vand uden at være tilmeldt (ekstra sandwich og vand kan tilkøbes ved tilmelding). 
 
Foto  
Ved tilmelding accepterer du samtidig, at foto og video, der er taget under arrangementet, kan blive brugt kommercielt.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer