Bliv klar til Royal Run med Solrød Atletik og Motion

Hvornår
18. mar kl. 18:00 - 5. jun 2019 kl. 20:00
Hvor
Solrød Idrætscenter, Tingsryds Alle 27, 2680 Solrød Strand, Danmark
Hvem
Alle
Begynder, Letøvede, Øvede

Nummer
2019 17 06 6004

Få del i et stærkt og hyggeligt motionsfællesskab med Solrød Atletik og Motions 12 ugers trænings-forløb frem mod Royal Run. Find motivationen, kom op af sofaen og slå alle dem, der ikke gør det! 
 
Du kommer i gang med at motionere, får sat din træning i system, og bliver en del af et fællesskab bestående af løbere og walkere med samme udgangspunkt og mål som dig – og du kan godt glæde dig! 
 
Vi tilbyder (12-ugers forløb): 
- 10 km (du kan nu løbe ca. 5 km) 
 
Tid og sted for træningen  
Mandage kl. 18.00 og onsdage kl. 19.00. 
Mødested: Solrød Idrætscenter, Tingryds Allé 27, 2680 Solrød Strand. 
 
- Første træning i Royal Run træningsforløbet: Mandag d. 18. marts 2019 
- Sidste træning i Royal Run træningsforløbet: Onsdag d. 5. juni 2019 
 
Træningen er for løbere, der nu kan løbe ca. 5 km, men vi har også hold til dig, der gerne vil for-bedre dig på 10 km. Generelt for alle vores hold gælder, at du kommer på det hold, som passer til netop din træningsform.  
 
Pris 
100 kr. for 12-ugersforløbet (bliver refunderet ved indmeldelse i klubben) 
Medlemsskab af Solrød AM koster normalt 300 kr. for et år + oprettelsesgebyr 100 kr.  
Du er velkommen til helt uforpligtende at komme og være med et par uger. 
 
Om Solrød Atletik og Motion  
Vi har løb og stavgang i forskellige tempi, så alle kan være med, og vi efterlader ingen. 
Alle træninger er vel tilrettelagte, således at alle bliver udfordrede og får en god træning. 
Mandag har vi løb men tilbyder også løb/styrke hold. 
Onsdag har vi løb men tilbyder også intervaltræning.  
Det gælder det ikke om at sætte personlige rekorder, men derimod udfordre sig selv og samtidig have en god oplevelse sammen med klubkammeraterne. 
Har du lyst til at gå eller løbe med andre, til at starte op eller forfra? Det er aldrig for sent at komme i gang - Så kom, Solrød Atletik og Motion står klar til at tage imod dig! 
 
Kontakt  
Tjek vores website og Facebookside.  
 
Om Royal Run  
2. pinsedag mandag d. 10. juni 2019 inviterer Kronprinsen alle danskere ind i idrætsfællesskabet. Han møder danskerne i øjenhøjde for at genskabe samhørigheden og den fantastiske stemning. 
Royal Run er andet og mere end et løb, og du er inviteret! Tag del i festen alene eller sammen med din nabo, dine venner, kollegaer eller familie, og bliv en del af fællesskabet.  
 
I København/Frederiksberg kan du vælge distancerne One mile (1,6 km) og 10 km – gang eller løb.  
Royal Run arrangeres af Bevæg dig for livet, der er Danmarks største idrætsvision, og bagved står DIF, DGI og Dansk Atletik Forbund. Royal Run støttes af Nordea-fonden, TrygFonden og Novo Nordisk Fonden. 
 
Læs mere og tilmeld dig selve løbet her
 
OBS: Træningsforløbet er også for dig, der ikke kan/vil deltage i ROYAL RUN, men gerne vil være en del af et løbefællesskab.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer