Bliv klar til Motion Skarresø med Jyderup LMK

Hvornår
17. mar kl. 10:00 - 10. jun 2019 kl. 15:00
Hvor
Skarresø Camping, Slagelsevej 40, 4450 Jyderup, Danmark
Hvem
Alle
Begynder, Letøvede, Øvede

Nummer
2019 17 06 6100

Sæt Jyderup i bevægelse og få del i et stærkt og hyggeligt motionsfællesskab med Jyderup Løbe- og Motionsklubs 12 ugers træningsforløb frem mod Motion Skarresø. Find motivationen, kom op af sofaen og slå alle dem, der ikke gør det! 
 
Du kommer i gang med at motionere, får sat din træning i system og bliver en del af et fællesskab bestående af løbere og walkere med samme udgangspunkt og mål som dig – du kan godt glæde dig! 
 
Vi tilbyder holdene (12-ugers forløb): 
- Lær at løbe 5 km 
- Lær at løbe 10 km 
- Gangtræning 
 
Tid og sted for træningen  
Onsdage kl. 17.00 og søndage kl. 10.00. 
Mødested ved Skarresø Camping, Slagelsevej 40, 4450 Jyderup. 
 
- Træningsforløbet starter: Søndag d. 17. marts 2019 
- Træningsforløbet slutter med Motion Skarresø: Mandag d. 10. juni 2019 
 
5 km holdet er for nybegyndere, mens 10 km holdet er for de noget mere øvede løbere. 
Gangtræning tilrettelægges med forskellige træningsdistancer. 
Generelt for alle hold gælder, at du kommer på det hold, som passer til netop din træningsform.  
 
Pris  
175 kr. for 12-ugers forløb inkl. medlemskab af Jyderup Løbe- og Motionsklub resten af sæsonen. 
Du er velkommen til helt uforpligtende at komme og være med et par uger. 
 
Jyderup i Bevægelse – kom til spændende kick-off aften  
Jyderup Løbe- og Motionsklub er gået sammen med Jyderup Erhvervsforening for at sætte Jyderup i bevægelse og få nogle flere borgere til at opleve glæden ved motion i fællesskab. 
 
Kom til en spændende aften med motionsekspert Signe Nyby og få motivation til at komme i gang med motion. Det foregår mandag d. 11. marts kl. 19-20.30 i Jyderup Svømmehal. 
Det er gratis og helt uforpligtende, du møder bare op! 
 
Om Jyderup Løbe- og Motionsklub  
Vi har et supergodt socialt miljø, hvor der er plads til alle inden for de aktiviteter, der er på pro-grammet. Vi har løbere og walkere på alle niveauer. Hos os er alle velkomne uanset form og mål-sætninger! 
 
Om Motion Skarresø – Sjællands smukkeste motionsløb  
Løbet foregår traditionen tro 2. pinsedag i de skønneste omgivelser, hvor alle kan være med! 
Få en fantastisk gå- eller løbetur rundt om Skarridsø. 
Læs mere om mere om Motion Skarresø 2019 og tilmeld dig! 
 
Kontakt  
Tjek vores website og Facebookgruppe.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer